
I de fleste asiatiske lande er bubble tea stadigvæk kæmpestort og man kan få alle mulige lækre varianter. Den seneste trend er brown sugar bubble tea, som jeg for første gang smagte på KOI, men som fås hos de fleste trendy boba-steder. Det brune sukker giver drikken en mere rund og karamelagtig smag, som jeg er helt vild med.
KOI gør det rigtig godt (prøv deres Brown Sugar med golden bubbles), men så kom jeg forbi Seoulcial Club i Bangkok og smagte deres berømte Fire Tiger Milk, og den har fejet al konkurrence af banen, for det er den bedste boba, jeg nogensinde har smagt.
Fire Tiger Milk er fyldt med friske bobler og brown sugar-sirup, og så er der noget på toppen, som de hævder er crème brûlée, men som smager mere af karamelliseret marengs, og det er den, som gør hele forskellen.
Hos Seoulcial Club på Siam Square er der for resten det fineste lyserøde rum på 3. sal. Indretningen er som skabt for Instagram, og som I kan se er der tre søde tigre deroppe, som man kan tage selfies med. Jeg var den eneste, der havde vovet mig op til tigrene, så jeg gik helt amok med mobilkameraet:)
Seoulcial Club, 266/8 Siam Square Soi 3 Bangkok. Nærmeste BTS: Siam