
Boutique 1 på JBR er lukket, men butikken i Mall of the Emirates er åben
Fashionista i Dubai? Så er Boutique 1 lige butikken for dig. Boutique 1 ligger i begyndelsen af JBR The Walk og er et rigtigt lækkert sted at shoppe lidt moderigtige souvenirs. Tøj? Sko? Solbriller? Hos Boutique 1 finder man alle de store designere, men det som jeg rigtig godt kan lide er, at butikken også har masser af varer fra mindre kendte, men supertrendy, up-and-coming-brands.
Det meste af tøjet hos Boutique 1 koster omkring 500-3000AED, men noget er billigere og noget er meget dyrere. Dog er priserne generelt en smule lavere end i Europa alt afhængigt af, hvad du er på jagt efter. Hovedårsagen til at elske Boutique 1 er dog ikke prisniveauet, men derimod butikkens enorme udvalg.
Vil man gerne danne sig et indtryk af priser og varer, før man kigger forbi, så kan jeg anbefale at besøge Boutique 1s flotte hjemmeside.
Boutique 1 har også en velassorteret webshop og de tilbyder gratis levering overalt i Dubai på den efterfølgende arbejdsdag. Skal man bruge sit nye tøj ASAP kan man vælge Same Day Delivery. Dette alternativ sørger for, at man får sin nye kjole leveret senere samme dag, som man klikker den hjem.
• Der er også en Boutique 1 i Mall of the Emirates.
• Husk at betingelserne for retur og bytte er noget skrappere i Dubai end i Danmark.