fbpx

Ao Nang: Bådtur til Koh Poda

by Sanne
Bådtur til Koh Poda

De af jer, som har fulgt min blog et stykke tid, ved, at jeg helst undgår alt, der minder om gruppeudflugter. Jeg ved ikke, om det er en arbejdsskade fra dengang, jeg selv arbejdede som guide, men noget af det værste jeg ved, er at blive drevet rundt som charterkvæg uden selv at kunne bestemme, hvornår jeg skal svømme, solbade og gå på toilettet.

Jeg ville dog gerne vise min mor nogle af de nærliggende øer, så i går lejede vi vores egen longtail båd en hel dag. Det kostede 1700baht for os begge to, hvilket er mindre, end hvad de fleste guidede udflugter koster, og vi kunne selv bestemme, hvor vi skulle sejle hen, og hvor længe vi skulle blive de forskellige steder. Dog indgik der ikke andet end transporten, så vi måtte selv sørge for frokost samt betale entré til nationalparken. Der var heller ikke nogle redningsveste om bord på den båd, som vi lejede, men da både min mor og jeg svømmer ret godt, vurderede vi, at vi nok skulle kunne holde os flydende indtil hjælpen nåede frem, hvis båden skulle synke.

Vi satte først kurs mod Koh Poda (koh=ø på thailandsk), hvor vi badede i det smukke turkisblå vand sammen med stimer af stribede fisk. På den side af Poda, hvor de fleste både kaster anker, er der altid mange turister, men går man den korte tur om på den anden side af øen, er der en strand, man kan have næsten helt for sig selv.

Der er også forskellige madboder ude på øen, så hvis man bliver sulten kan man købe sig lidt at spise. Dog gjorde det ondt at se, hvor dårlige folk er til at rydde op efter sig selv. Mange steder lå der tomme madbakker og sodavandsdåser og flød sammen med cigaretskod og plastikposer. Svært at forstå hvordan man kan nænne at forurene så smukt et sted på denne måde og sørgeligt at se, hvordan visse mennesker opfører sig, når de er på ferie (og gæst) i et fremmed land.

Vi havde egentlig planlagt at besøge flere øer, men det var så dejligt på Koh Poda, at vi endte med at blive der det meste af dagen. Vores longtail-skipper havde også mødt en af sine longtail buddies derude, så det passede også ham fint, at vi slog os ned der.

Sandet er mere hvidt på Poda end inde ved Ao Nang og vandet er så klart, at det føles som om man plasker rundt i en kæmpestor pool. Solen er rigtig stærk ude på havet, og selv med kontinuerlig faktor 20 indsmøring, blev vi begge to lidt røde i løbet af dagen. En aloe vera-massage efter aftensmaden har dog taget det værste, og i morgen tager vi tilbage til Bangkok, så der bliver ikke mere solbadning på denne tur.

PS: Trine og min far valgte at blive på land, da de ikke rigtig vurderede, at de små longtailbåde var et sikkert transportmiddel. Desuden skulle de se thaiboxing senere på aftenen, så de prioriterede at slappe af ved poolen.

Flere blogindlæg om Ao Nang >>

Flere indlæg