fbpx

Bangkok: Banyan Tree – Tilbage i Bangkok

by Sanne
Dragon fruit at Banyan Tree Bangkok

Så er vi i Bangkok! Lige nu skulle vi have været af sted mod Trysil, hvor vi skulle stå på ski med AC og hendes venner, men vi blev nødt til at ændre planer i sidste øjeblik, og endte altså i Bangkok. Vi bor på Banyan Tree, og det er et rigtigt lækkert hotel. Der er kun suiter på hotellet, og selvom vi bor i den mindste type suite, har vi stadigvæk 48m2 at røre os på. Det burde være nok til to:)

Der lå en frisk dragonfruit og ventede på os på værelset, og den blev spist med velbehag. Siden jeg for nogle år siden fandt ud af, at man altså ikke spiser den lyserøde skal, så har dragonfruit været en af mine yndlingsfrugter (inden da syntes jeg den var lidt sej). Glæder mig til at se, hvad der lander i frugtskålen i morgen.

Vores suite ligger på 49. etage, så vi har en dejlig udsigt over hele byen og kan følge med i trafiksituationen på Sathon Road. Det så ikke så godt ud i eftermiddags, hvor bilkøen bare blev længere og længere…

Vi skal bo på Banyan Tree 3 nætter og derefter flytter vi over på Shangri-La nede ved floden, hvor vi skal bo 2 nætter, inden vi flyver tilbage til Dubai. Både Poul og jeg har været rigtig mange gange i Bangkok, så denne gang har vi ikke de store planer, hvad angår sightseeing. I stedet ser vi frem imod nogle skønne dage med masser af god mad, massage og afslapning ved poolen.

Flere indlæg