fbpx

Bangkok: Frokost på Nahm – Nu med Michelinstjerne

by Sanne
Nahm, Bangkok restaurant

I 2018 fik Thailand endelig en Michelin-guide, og en af stjernerne landede hos Nahm. Jeg plejer ellers ikke at gå alt for meget op i stjerneræset, men eftersom Nahm lå inde på hotellet lige ved siden af vores, virkede det også dumt ikke at kigge forbi. Jeg bookede derfor bord til to forleden dag til frokost, og vi fik deres set menu, som man selv sammensætter fra retterne på a la carte-menuen. Her er det vi fik:

Canapes: Egg nets with prawns, wild almonds and kaffir lime

Pork and lobster with shredded ginger and Thai citron

Pineapple and chicken

Kingfish salad with pomelo, lemongrass and lime

Hot and sour soup with chicken, prawn and wild mushrooms

Clear soup of roast duck with Thai basil and young coconut

Oxtail curry with nutmeg, ginger and eggplant

Duck

Snake fruit in syrup, Thai wafers with poached persimmon and golden duck egg noodles.

Jeg kunne bedst lide kanapéerne, specielt dem med hummer. Det var også der, man tydeligst så de kreative takter, som man forventer af en Michelin-restaurant. De andre retter var mere traditionelt thailandske og lidt til den tunge side, men allesammen fyldt med alle de smagsindtryk, jeg forbinder med Thailand. Desserterne var også lækre, selvom de ristede løg fik både Poul og jeg til at tænke på pølsemænd og danske hotdogs.

Nahm’s set menu er en rigtig god måde at komme hele menukortet rundt på. Derudover får man også en mere autentisk spiseoplevelse, når man har de forskellige slags retter samlet på bordet, som det er kutyme i Thailand. Det er rigtig meget mad, specielt hvis man som mig ikke plejer at spise særlig meget til frokost, så husk at medbringe en god appetit eller en sulten mand.

Nahm, Sathon Tai Rd, Thung Maha Mek, Sathon, Bangkok 10210, Thailand

Flere indlæg