Beauty Blog – September 2020

Beauty blog September 2020

Jeg har tidligere af og til skrevet om beauty og skønhedsprodukter, men for at få lidt mere kontinuitet i skønhedsskriverierne, har jeg nu besluttet at skrive et blogindlæg om måneden om de skønhedsprodukter, som jeg anvender lige nu, samt hvad jeg synes om dem. Her er de produkter, som har fået lov til at hænge ud på mit badeværelse i september:

Beauty blog September 2020

IVY AÏA – Cleansing Oil

Jeg har ikke tidligere brugt cleansing oils, da tanken om at rengøre med olie lød lidt for mærkelig for mig. Jeg har blandet ud, og min umiddelbare tanke var at olie ville tilstoppe porerne og lægge sig som en hinde på huden. Det er dog slet ikke tilfældet med den lette olie fra IVY AÏA, som kun kostede 49 kr. (tror jeg det var) i Normal. Huden føles ren og fugtet, men ikke fedtet.

Beauty blog September 2020

Bio-Oil

Apropos olie, så blev september måned også måneden, hvor jeg endelig kom igennem min flaske Bio-Oil. Jeg købte den i Hong Kong for snart 3 år siden, så vi kan vist godt konstatere, at det ikke lige var noget hit for mig.  Det er ikke en dårlig olie, men jeg synes heller ikke at den er så fantastisk som jeg troede at den ville være efter at have læst alle (sponserede) reviews online. Olien har en ret syntetisk duft som jeg ikke bryder mig om, men jeg kan godt lide den flotte glans mine ben får efter en gang olie.

Beauty blog September 2020

StriVectin-SD – Power Serum

StriVectin er egentlig en creme mod strækmærker, men ved et tilfælde fandt man ud af, at det også var en rigtig god anti-age creme. Jeg har anvendt StriVectin on-off de sidste 10 år, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Cremen kan godt føles en lille smule udtørrende anvendt alene, så jeg plejer at kombinere den med en lidt federe natcreme, som jeg smører i ansigtet inden jeg går i seng.

Beauty blog September 2020

Clinique – Even Better

I løbet af sommeren har jeg spillet en del golf i Dubai hvor solen er stærk, og selvom jeg har anvendt både SPF50 og kikset solhat, så har jeg alligevel fået nogle pigmentpletter i ansigtet. Jeg nåede ikke til hudlægen inden jeg tog til Danmark, så jeg købte Clinique’s Even Better i lufthavnen. Deres nye formel skulle være endnu mere effektiv end den gamle, som jeg før har anvendt med godt resultat, og jeg kan i hvert fald sige at mine pletter er blegnet betydeligt.

Beauty blog September 2020

Philosophy Anti-wrinkle Miracle Worker & Renewed Hope in a Jar

Jeg fandt dem på tilbud i Kolding Storcenter, og jeg er rigtig glad for at jeg gav dem en chance. Dagcremen har en ret flydende konsistens som minder lidt om glasur, men den trænger fint ind og man kan sagtens lægge makeup over den uden at bruge primer. Natcremen er lidt mere kompakt, og virker rigtig godt for mig. Jeg vågner om morgenen med en hud der er gennemfugtet og spændstig og superklar til en ny dag, håber det varer ved.

Eneste minus: Der er ikke nogen spatel med og det føles ikke superhygiejnisk at skulle have fingrene ned i krukken hver gang.

Beauty blog September 2020

Beauty & Wellness

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er en af dem der altid har døjet rigtig meget med tørre læber, specielt i vinterhalvåret, eller på lange flyvninger, hvor mine læber blev knastørre, og huden kunne pilles …

  • K-beauty er blevet kæmpestort, men hvad er det egentlig? Og hvordan adskiller koreansk hudpleje sig fra dansk hudpleje? Min veninde April er fra Sydkorea, men hun har boet i New …

  • Om Schwanen Garten

    by Mitzie Mee

    Schwanen Garten blev startet af to koreanske forskere, Sung Hyun og Suan, som mødte hinanden under et udvekslingsophold i Skt. Petersborg for over 25 år siden. Parret giftede sig, men …

  • Jeg har tidligere skrevet om Ebenezer i New York her på bloggen, da det er absolut bedste sted jeg har prøvet for lash extensions, og det eneste sted, som får …

  • Kigger man på pris i forhold til kvantitet, så er de små krukker med øjencreme ofte blandt de dyreste af de hudplejeprodukter vi har hjemme på hylden i badeværelset. Men …