Beijing: Den Forbudte By

Den Forbudte By i Beijing

I dag tog jeg mig sammen og begav mig ud på lidt seriøs sightseeing. Det blev både til et besøg på Tiananmen Square og nogle timer i Den Forbudte By. Vejret har været skønt hele dagen med sol fra en klar himmel, så på et tidspunkt ville jeg købe mig en is til at køle ganen med. Jeg troede at jeg havde købt mig en lækker vaniljeis med jordbærsyltetøj, men ak hvor tog jeg fejl. Det jeg troede var jordbærsyltetøj viste sig nemlig at være en slags bønnemos.

På trods af mine udbredte sightseeingsaversioner, må jeg indrømme at Den Forbudte By virkelig var imponerende. Det er fascinerende at tænke på, hvorledes Kinas skiftende kejsere i over 500 år levede mere eller mindre afsondret fra omverdenen bag Den Forbudte Bys høje mure i selskab med alle deres eunukker og konkubiner.

Selve størrelsen af paladset er også næsten ubegribelig. Der er således over 700 bygninger og efter sigende 9999,5 rum, da kun himmelens hersker måtte have10.000 værelser.

Jeg besøgte paladset midt på dagen, så det skarpe sollys gjorde desværre at billederne ikke blev supergode, men jeg håber alligevel at de giver et lille indtryk af, hvor stort og flot paladset var.

Det bliver bare et hurtigt indlæg her i aften, da internetforbindelsen er rigtig dårlig og det tager en krig at uploade billederne. Hotellet er ellers helt ok selvom der kun er en blandt personalet der taler en lille smule engelsk. Det eneste sted på værelset, hvor elektriciteten fungerer er på badeværelset, så lige nu sidder jeg ved håndvasken og blogger.

Min Beijing Blog

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop