Caféer i Phnom Penh – De nyeste trends

Caféer i Phnom Penh, Agua S i Aeon Mall

Instagram har for alvor vundet indpas i Cambodia, og det kan ses på cafeerne i Phnom Penh, hvor fotogen mad og drikke kæmper om opmærksomheden fra byens teenagere, der hele tiden er på jagt efter nye Instagram moments.

Da jeg var i Phnom Penh i maj i år var det sjældent man så folk fiske mobilen frem for at fotografere sin mad, men da jeg var tilbage i Phnom Penh i oktober, kunne man iagttage hvordan de fleste under 30 år nu tager del i det nye kameraet-spiser-først-ritual på byens caféer. Men hvordan finder man lige ud af hvad der er hot og hvad der er not i denne fagre nye verden af Instagramvenlig mad? Hvor får man den bedste brown sugar boba? Og er alt virkelig bedre med ost? Jeg allierede mig med Kanarys datter Katherine, og sammen lavede vi denne liste over nogle af de største trends på cafeerne i Phnom Penh lige nu.

Tiger Sugar, brown sugar boba i Phnom Penh

Brown Sugar Bubble Tea

Brown sugar boba har taget Asien med storm, og stort set alle bubble tea-caféer i Phnom Penh har Brown Sugar Boba på menuen lige nu. Den karamel-agtige, cremede smag med et hint af kaffe er lidt mere voksen end traditionel boba, og teen er ofte fyldt med gelé, crème brûlée og ost (ja, du læste rigtigt, mere om det senere) og udgør et helt måltid i sig selv. Man finder rigtig god brown sugar boba på den nyåbnede Tiger Sugar i BKK, men KOI (findes flere steder i Phnom Penh), Kamu Tea og The Alley er også populære.

Caputea, hyggelig café i Phnom Penh

Alt med ost

Alt med ost hitter lige nu og tilsyneladende er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad der lige kan tilsættes lidt ost. Osten der anvendes er for det meste cream cheese, eller smeltet ost af den milde mozzarella-agtige slags, så man behøver ikke være bange for ostefingre eller Roquefort-ånde.  Blandt de mere vellykkede osteeksperimenter kan nævnes osteteen på Heekcaa, men den koreanske tteokbokki på Caputea er også virkelig god.

Caputea, 256a St 150, Phnom Penh

llaollao frozen yogurt i Phnom Penh

Frozen yogurt på Llaollao

Llaollao er stedet alle taler om, når snakken falder på frozen yogurt i Phnom Penh. Jeg elsker frozen yogurt, men jeg har endnu ikke kunnet spotte forskellen på den spanske kæde Llaollao og amerikanske Pinkberry bortset fra at de har forskelligt logo og Pinkberry (endnu) ikke findes i Phnom Penh. Yoghurten smager nemlig ens, og de kører samme koncept med forskellige toppings. Anyway, hvis du kan lide Pinkberry, vil du med al sandsynlighed også godt kunne lide Llaollao.

Llaollao, Aeon Mall 1, Ground Floor Street 3, Phnom Penh

NX Bakehouse

Farvestrålende iste

Farvestrålende iste er en anden stor trend i Phnom Penh lige nu, og jo flere farver man kan få proppet ned i plastikkruset, desto bedre. Nogle af dem har også andre ting tilsat såsom små stykker frisk frugt og gelé, og de fleste af dem er meget søde i smagen. Jeg kunne dog rigtig godt lide den blå og pink drik, som jeg fik på NX Bakehouse, som for øvrigt også laver en ret eminent Eggs Benedict med chili-hollandaise.

NX Bakehouse, #1 street 323 corner street 594, Toulkok, Phnom Penh

Agua S, Aeon Mall, Phnom Penh

Softice med havsalt på Agua S

Softice med havsalt hos australske Agua S er ikke til at komme udenom, hvis man ellers er med på noderne i Phnom Penh. Det smager meget bedre end det lyder, og så ser den Agua-blå farve jo fantastisk ud på Instagram. Hvad angår salt softice, så vil min nummer 1 dog altid være Salty Pimp fra Big Gay Ice Cream i New York.

Agua S, Aeon Mall 1 & 2, Phnom Penh

Chhma Catfé, cat cafe in Phnom Penh

Dyrecaféer

Caféer hvor man kan betale for nogle timer i selskab med dyr har længe været populære i Phnom Penh, men jeg er ikke nogen fan, så jeg skal bare skrive om det kort. Nogle caféer har vilde dyr som hovedattraktion, og der er blandt andet et sted, som har både en ræv og en vaskebjørn som folk kan komme og kæle med, hvilket jo virker helt grotesk set med danske øjne. Den eneste dyrecafé jeg har prøvet i Phnom Penh er Chhma, som er en traditionel kattecafe. De har monteret små kasser og afsatser på væggene oppe under loftet, hvor kattene kan gå hen hvis de vil være i fred for menneskene, og kattene så ud til at have det rigtig godt.

Chhma Catfé, # 33, Street 178 Sangkat Chey Chum Neas, Phnom Penh

Chhma Catfé, cat cafe in Phnom Penh


Min Phnom Penh Blog >>

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Phnom Penh