fbpx

Cavalli Club – Dubai Natteliv

by Sanne
Cavalli Club, Dubai

Cavalli Club er en af Dubais mest eksklusive klubber og natklubben med den luksuriøse indretning inkluderende lysekroner med mange hundredetusinde Swarovski-krystaller vil helt sikkert imponere selv den mest kræsne partyløvinde. I weekenderne sker det ofte at der flyves artister eller kendis-DJ’s ind fra USA eller Europa, og prominente gæster hænger ofte ud i klubbens VIP-område.

Kvinder betaler ikke entre, men til gengæld er de benhårde i døren, så hvis du ikke er passende påklædt (høje hæle og kjole) er det ikke sikkert, at du bliver lukket ind. Når man først er inde glemmer man dog alt om strabadserne, for Cavalli Club et utroligt godt sted at gå i byen. Dansegulvet er stort og der er flere barområder, hvor man kan hænge ud.

• Borde og sofaer er kun for folk der køber en flaske (eller flere), så husk behagelige (højhælede) sko, da du højst sandsynligt kommer til at stå op hele aftenen.

• En cocktail koster omkring 100AED, så Cavalli Club er ikke et billigt sted at drikke sig i hegnet.

> Læs mit blogindlæg om dengang Shaggy optrådte på Cavalli Club


Cavalli Club, Fairmont Dubai, Sheikh Zayed Road, Dubai, Tel: +971-043329260

> Visit Cavalli Club’s  website

Flere indlæg