fbpx

Dubai: Den nye ladies’ night på Matto

by Sanne
Bruchetta at Matto, Dubai
Jeg var inviteret til ladies’ night launch på Matto og jeg betalte ikke selv for mad og drikke

I går var jeg inviteret til den nye Ladies’ Night på den italienske restaurant Matto i Business Bay. Vi startede med en omgang Aperols som havde pastasugerør, som vi fik formaninger om ikke at spise:) Det var heller ikke nødvendigt, for snart ankom en lind strøm af linsesalat, carpaccio, bruschetta og masser af pizza til vores bord.

Pizzaerne var rigtig gode, og af den standard man forventer at se på en god italiensk restaurant, men jeg ville også gerne have smagt deres pasta, da det er den anden kategori af make-or-break-retter, som er afgørende for hvorvidt jeg vil besøge en italiensk restaurant igen. Pasta er faktisk også på Matto’s nye ladies’ night menu, sammen med gelato og tiramisu, som vi heller ikke fik lov til at smage.

Det er derfor svært at vurdere hvorvidt den nye ladies’ night på Matto er et yay eller et nay. De retter vi smagte var gode, men de udgjorde kun en lille del af den nye menu. Desuden var de fleste andre gæster til deres launch enten fra medierne eller bloggere, så det var også svært at vurdere hvordan atmosfæren ville være på en helt almindelig aften. Dog var personalet supersøde, restauranten var rigtig flot og min nye ven N, som ikke kunne komme i går, har tidligere spist på Matto og sagde, at det var rigtig godt, så mon ikke deres nye ladies’ night også er nice? Hvis I tager forbi en onsdag, kan I måske fortælle mig, hvordan det var?

Jeg var afsted igår med J fra OccasionalHousewife og den danske madblogger Mille fra Madmille. Jeg mødte også Ritu fra Ritu’s Fuss Free Cooking og Nenu fra Food Kissed, som er to madbloggerveteraner i Dubai. Før i tiden var vi med i den samme Facebookgruppe for mad- og restaurantbloggere, og vi ville gå til de samme events og møde de samme mennesker. Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg kan godt savne det sammenhold der var blandt Dubais madbloggere dengang.

Matto Belles (den nye Ladies Night på Matto) er hver onsdag mellem 19-22. For 180 AED får man som kvinde en 3-retters menu og fri bar.

Flere indlæg