fbpx

Dubai: Eeten – En ny café i Marina Mall

by Sanne
Eeten, cafe i Dubai Marina Mall

I onsdags var jeg inviteret til event hos Eeten, som er en ny café i Dubai Marina Mall. Til eventet kunne vi smage forskellige retter fra deres menu, så Mille fra Madmille.dk og jeg delte en portion avocadohummus til forret, hvorefter hun fik en salat med rejer, og jeg fik en Mr. Benedict, som var det de kaldte deres Eggs Benedict med laks. Den søde tjener fik os også lige overtalt til at prøve deres asiatiske salat, som ikke umiddelbart virkede særligt asiatisk, men som smagte ok.

Da Poul og jeg tidligere besøgte Eeten var Poul ikke særligt imponeret over deres Americano, som virkede vandet og smagte som filterkaffe, så jeg bestilte deres cappuccino for at se, hvordan den mon var, og den var udmærket.

Maden på Eeten er god solid café-mad Dubai-style uden nogle større overraskelser (hverken positive eller negative), men til priser, der er en del lavere end hos de fleste andre caféer i Dubai Marina Mall. Alle morgenmadsretterne holder sig fx pænt under 50AED, og så kan man få softice til 14 AED, hvilket er billigt for Dubai Marina. Jeg tror faktisk ikke man finder det billigere andre steder end i IKEA og hos McDonald’s. En anden ting, som jeg rigtig godt kan lide, er at Eeten er startet her i Dubai og altså ikke er en franchise af en stor international kæde. Jeg synes det er rigtig fedt at vi ser flere og flere uafhængige caféer og restauranter hernede, og håber at det er en udvikling, der er kommet for at blive.


Eeten, Dubai Marina Mall, Dubai

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Flere indlæg