fbpx

Dubai: Emirates Golf Club og Peter Cowen Academy

by Sanne
Sanne Møller, Emirates Golf Club, Dubai

Der er sket rigtig meget de sidste par uger. Jeg er i fuld gang med at forberede mig på to store eksamener i USA i august, og det tager næsten al min tid, så jeg tog lille pause fra bloggen, men nu er jeg tilbage.

Jeg er også begyndt at tage golflektioner på Peter Cowen Academy på Emirates Golf Club. Min ven Peter (ikke Cowen, ha ha), har i lang tid forsøgt at overtale mig til at starte, og for nogle uger siden besluttede jeg mig for, at nu skulle det endelig være. Jeg er rigtig glad for at jeg er startet, for det er virkelig en fantastisk sport.

Jeg tager ud til driving range kl. 7 hver morgen for at øve mig og tage en pause fra bøgerne. Det er en skøn måde at starte dagen på, og jeg nyder det i fulde drag. I sidste uge gik jeg dog lidt for hårdt til den og slog 6 spande på et par timer. Kunne ikke spille de næste par dage fordi min arm gjorde ondt:/

Der er en dress code på golfklubben, så da Poul blev træt af, at jeg stjal hans T-shirts med krave, måtte jeg ud at købe golftøj. Det meste af tøjet i butikken var pink eller ferskenfarvet, så både Peter og golftræner Dong fik sig et godt grin, da The Pink Lady mødte op til golflektion, men hey, i det mindste er jeg let at få øje på..

Flere indlæg