fbpx

Dubai: Katsuya Opening Party – Jumeirah Al Naseem

by Sanne
Katsuya Dubai

I onsdags var jeg inviteret til åbningen af Katsuya nede på Jumeirah Naseem. Katsuya er en kæde af moderne japanske restauranter med hovedsæde i Los Angeles, og med filialer i blandt andet Las Vegas og Qatar. I Dubai åbnede der en Katsuya i Dubai Mall for lidt over et år siden, og nu er der så også en i Madinat Jumeirah. Det er det kendte designer Philippe Starck, som står bag indretningen på alle restauranterne , hvis fulde navn for øvrigt er Katsuya by Starck. 

Det var et rigtig godt event med masser af god mad og drikke. Jeg fik introduceret Nicola til crispy rice with spicy tuna, som er en himmelsk kombination som jeg stiftede bekendtskab med for første gang på Katana i Los Angeles. Jeg har også set den på menuen på Koi, men på Katsuya’s hjemmeside hævder de at stå bag originalen. Nicola var helt vild med det. En anden ting jeg også fik introduceret Nicola til var sparkling sake, som smager enormt godt og passer godt til det meste. Har I smagt sparkling sake? Kan varmt anbefales, specielt til dem der elsker bobler, men synes at champagne bliver for surt.

Aftenens højdepunkt var da mesterkokken himself, Katsuya Uechi, parterede en 120kg (eller var det 150kg) tun, som senere blev til sashimi til aftenens gæster.

Vi kunne slå os løs i hele deres cocktailkort, og personalet sørgede for, at der aldrig var tomt i glassene. Jeg var helt vild med deres Burning Mandarin cocktail med serrano-chili og Absolut Mandarin vodka, som starter blødt og frugtagtigt men har et chili-after burn, der tager pippet fra en på den gode måde.

Flere indlæg