fbpx

Dubai: Skyland på Stella Di Mare

by Sanne
94 views
Skyland, Stella Di Mare, Dubai Marina

J og jeg bor i samme bygning, men alligevel er det ikke lykkedes os at ses i over to måneder.  Det måtte der jo rådes bod på, så i aftes aftalte vi at gå ud for at tage en drink. J mente at have hørt at der var en rooftop bar på Millennium Place og det kunne jeg bekræfte, da jeg jo havde været der på deres åbningsfest sidste år sammen med Trine.

Dog fik vi i receptionen at vide at baren lukkede kl. 19:30, hvilket var lidt for tidligt for os, så vi fortsatte længere ned ad gaden til Stella di Mare som er et andet nyt hotel med en bar på 31. etage, som jeg længe gerne har villet besøge.

Der var helt tomt i baren da vi kom, men det gjorde ikke så meget, da vi jo primært var der for at snakke og nyde udsigten, og det var der rig lejlighed til fra vores bord henne i hjørnet. Til happy hour fik man 2 cocktails for 60AED, så vi bestilte hver vores cocktail med kokossmag samt en tallerken med forskellige småretter til at dele.

Personalet var rigtig søde og både kokken og bartenderen kom forbi for at høre hvad vi syntes om maden og vores drinks. Vi fik også lov til at skifte maki-rullen med tun ud med en supergod  tuna/crispy rice i stedet. Næste gang jeg kommer forbi tror jeg kun jeg vil bestille tuna/crispy rice for den smagte virkelig lækkert.

Det var skønt at se J igen, og vi kom på en rigtig god idé, som jeg snart skal fortælle jer om. Jeg håber at I vil tage godt imod den:)


Skyland, Stella Di Mare, Dubai Marina, Dubai