Bangkok: EAT ME – En gammel favorit

Eat Me, Bangkok

EAT ME er en af mine gamle favoritter i Bangkok. Jeg opdagede EAT ME ved en tilfældighed tilbage i 2011, hvor jeg søgte ly for et tordenvejr, og jeg har været tilbage mange gange siden.Menuen er et mix af retter fra hele verden. Nogle af dem har et touch af Thailand, mens andre er mere loyale mod sine rødder. Menuen skifter jævnligt, så hver gang jeg besøger EAT ME, er der et helt nyt udvalg af retter at vælge imellem.

Selvfølgelig ville det være kedeligt, hvis menuen altid var den samme, men der er nogle retter, som jeg ville ønske, at de ville overveje at gøre permanente.  En af dem er den kolde avocadosuppe med krabbekød, som jeg fik for nogle år siden. Avocado og krabbe er jo altid en god idé, men denne ret var helt i særklasse. Et drys med thaichili på toppen sikrede, at krabbesmagen beholdt sin integritet, og ikke flød helt sammen med avocadoens cremethed. Desværre er avocadosuppen ikke længere på menuen, men jeg håber de vil overveje at tilføje den igen en dag.

Sidst jeg var på EAT ME, var i december 2015, og denne gang var det desserten med gedeost-is, bikage og rødvinspocheret pære, som gjorde indtryk. Bikage ser man jo overalt disse dage, men på EAT ME var tilstedeværelsen i den grad motiveret. Den klistrede og søde bikage gjorde nemlig at bitterheden fra gedeosten og pæren blev holdt perfekt i skak, og det smagte himmelsk.

Udover at servere enormt god mad, er Eat Me også et galleri, hvor thailandske kunstnere udstiller sine værker, så indretningen er derfor rigtig lækker. Man kan vælge at sidde ude på en stor overdækket balkon, eller slå sig ned indenfor ved de sirligt opdækkede borde. Menuen er international, men på den gode måde (altså ingen spaghetti bolognese) og har både italienske, franske og thailandske elementer samt et omfattende vinkort. Alt serveres superlækkert anrettet af dygtigt og venligt personale.

De fleste hovedretter koster under 800baht (150kr), men hvis man skal have en cocktail før maden (prøv fx en boblende frisk Marrakesh Bellini med granatæble) samt dessert og et glas vin, skal man regne med at bruge omkring 2000baht. Efter middagen kan man tage plads ved baren, hvor der serveres gode drinks helt frem til kl. 1 om natten.

Eat Me kan være lidt svær at finde, da restauranten ligger nede af en lille sidegade, så tag et kort med, eller ring til restauranten inden og spørg om vej.


EAT ME, 20 m off Convent Rd. (in Soi Pipat 2), Silom, Bangkok, Tel: 02-238-0931, Nearest BTS: Sala Daeng

>Visit Eat Me’s website

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Shop

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Bangkok

Mitzie Mee Shop