En weekend i Trysil – Road trip og Bolleland

På vej til Trysil

Trysil ligger kun nogle timers kørsel fra Oslo, så i vintermånederne er det en populær destination for sne-hungrende Oslo-nordmænd og kvinder. Man går typisk sammen nogle stykker og lejer en hytte for en weekend, og da de fleste nordmænd jo har ski og udrustning derhjemme, kan det gøres forholdsvis billigt.

Min svenske veninde AC bor i Oslo, og for en måneds tid siden spurgte hun mig, om jeg ikke ville med på hyttetur. Det krævede lidt betænkningstid, før jeg sagde ja, for selvom jeg tidligere har arbejdet en sæson i Geilo, så er det altså 16 år siden, og jeg har ikke stået på ski siden da. Efter lidt overvejelse slog jeg dog til, og i fredags gik turen så mod Trysil.

AC havde lavet en playliste med afterskimusik, så det blev til et glædeligt genhør med Markoolios ”Vi drar til fjällen”, som jo stammer helt tilbage til dengang, hvor jeg var wannabe skibums. Derudover hørte vi også både den svenske og den norske version af Freddy Kalas’ ”En pinne for landet”, som er afterski-techno, når det er bedst. Hvis I skal på skiferie, så er de to sange altså et must.

Første stop var ved Bolleland (ja, det hedder det) ved Espa Servicesenter cirka 100km nord for Oslo, hvor vi købte vi forsyninger af de berømte Espa-boller. De friskbagte hvedeboller sælges kun hos Bolleland, og de er superpopulære. Målet for 2017 er at sælge 1,7 millioner boller, og ifølge Bolletelleren på deres hjemmeside, har de indstil nu solgt over 320.000, så de er godt på vej.

10 boller koster 89 NOK, og det må siges at være billigt i Norge. Der var rigtig mange forskellige slags at vælge mellem, men jeg synes at dem med chokolade var bedst, skarpt fulgt af dem med karamel. Mad er vanvittigt dyrt i Trysil, så vi stoppede endnu en gang lidt senere på vejen for at handle mad. Da vi var færdige endte vi lige midt i myldre-trafikken fra Oslo mod fjeldene, så det sidste stykke vej gik det ikke så stærkt.

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop