New York: En fredag aften på Mr Purple

Mr. Purple, rooftop bar i New York

Trine elsker rooftop bars ligeså meget som jeg gør, så vi skulle selvfølgelig et smut forbi Mr. Purple, som er rooftop-baren på Hotel Indigo. De andre gange jeg har været på Mr. Purple, har været i hverdagene, og jeg har været fuldkommen skudt i den lækre bar med den laid-back atmosfære.

En af de ting jeg elsker ved Lower East Side er, at man ikke behøver at dresse helt vildt op for at gå i byen, og det plejede også at være tilfældet på Mr. Purple. I løbet af ugen er det primært after-work-folket som dominerer, og hvis folk kommer i jakkesæt er det typisk fordi, at de kommer direkte fra jobbet, ikke på grund af, at der er dresscode.

Weekend-klientellet på Mr. Purple viste sig dog at adskille sig en hel del fra det sædvanlige hverdagsklientel, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man sagtens tro, at man var havnet på en fancy Meatpacking bar. Bordene var ”reservation only,” så hvis man ikke havde tænkt sig at købe en flaske, så måtte man stå op hele aftenen. Vi lykkedes dog at negle et bord alligevel, efter at have forsikret servitricen om, at vi nok skulle flytte os, hvis der senere skulle dukke nogle op, som ville betale for ”bottle service”.

Det gjorde der dog ikke, så vi kunne beholde bordet, og endte med at blive et par timer. Hvis vi ikke havde haft et bord, var vi nok smuttet igen efter første drink, for det der med at stå op hele aftenen er jeg sgu blevet for gammel til.

Som I sikkert allerede har gættet, så foretrækker jeg uden tvivl Mr. Purple i hverdagskonfigurationen, så selvom det er et skønt sted at være om sommeren, er der nok andre steder, jeg hellere ville tilbringe en fredag aften. Er man til cocktails med udsigt skal man dog ikke helt afskrive Mr. Purple, for baren er stadigvæk et rigtigt godt alternativ til stederne Meatpacking District. Drinksne er gode og selvom jeg synes personalet er flinkere i hverdagene, så er de stadigvæk langt fra så arrogante, som de kan være på Meatpacking’s inde-steder.


Cool rooftopbar på 15. etage på Hotel Indigo. Mr. Purple føles som barerne i Meatpacking, men uden alt det prætentiøse. Man betaler ikke entré og drinks er noget billiger end man kunne frygte med tanke på at det er en rooftop bar, men noget dyrere end de andre barer man ellers finder i Lower East Side. Er man øldrikker, har Mr. Purple et godt udvalg som endda inkluderer nogle lokale specialøl, og med priser, der starter på 7$ for en fadøl, kan de fleste vist være med.

Jeg var på Mr. Purple en hverdag og der var travlt, men ikke smækfyldt. De fleste andre gæster var nok i 30’erne og atmosfæren var afslappet, men stilfuld. Jeg har dog hørt at det er anderledes i weekenden, hvor folk er lidt yngre, og køen udenfor kan være lang.

•  Der er en swimmingpool udenfor, så drinks serveres i plastikglas.


Mr. Purple, 180 Orchard St, Lower East Side, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Mitzie Mee Shop