Fredericia: Brunch på Mums

Brunch at Mums, Fredericia

I dag tog søster T og jeg på Mums, som er en hyggelig lille café nede ved havnen i Fredericia. Vi var der da de åbnede kl. 10, og efter lidt overvejelser frem og tilbage bestilte Trine deres Brunch Bræt og jeg bestilte deres amerikanske pandekager.

Mums er virkelig hyggeligt indrettet, men jeg må indrømme, at jeg havde forventet mig noget mere af maden. Mine pandekager smagte som nogle, der var blevet lavet dagen i forvejen og varmet op i brødristeren. Ja, faktisk var overfladen så sprød, at Trine kunne høre det knasede, når jeg tog en bid. Tilbehøret bestod af ananas og vandmelon, hvilket virkede malplaceret og unødvendigt, med tanke på alle de lækre lokaltavlede frugter og bær vi har i Danmark på denne tid af året.  

Trines brunchbræt så bedre ud, men bar ligesom mine pandekager præg af at være noget, som var lavet i forvejen. Trine er allergisk mod nødder, så jeg fik lov at overtage hendes skyr med granola, og den var virkelig lækker.

Mums frokost-servering begynder kl. 11, og jeg mistænker, at det er der kokken møder ind. Vi spurgte nemlig om man mon kunne få lov at bestille deres æggekage, som de er ret berømte for, lidt tidligere, men det kunne vi ikke. Kaffen var dog rigtig god, og personalet var søde og venlige, så mon ikke jeg kigger forbi en anden gang? Efter kl. 11…


Mums, Gothersgade 42, 7000 Fredericia

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop