fbpx

Tokyo: Goodbeer Faucets – Specialøl i Shibuya

by Sanne
Goodbeer Faucets - Tokyo

Sådan nogle barer med specialøl kan hurtigt blive ret ”man-cave”-agtige, men det er heldigvis ikke tilfældet for Goodbeer Faucets. Den stilfulde indretning og placeringen midt i hippe Shibuya betyder nemlig, at det ikke kun er ølnørder, der finder vej op ad trappen og ind i dette øltempel, hvor god smag i alle henseender er i højsædet.

Klientellet er et mix af unge japanere, øl-entusiaster og det sædvanlige expat-slæng, som dog er mere velklædt og mindre larmende, end dem man finder i Roppongi. Selvom Love Hotel Hill ligger lige ovre på den anden side af gaden, er Goodbeer Faucets langt fra sleazy, men derimod et perfekt sted at mødes med veninderne over en øl eller ti. Musikken aldrig mere end behageligt høj, og man kan sagtens føre en samtale uden at måtte råbe til hinanden.

Med 40 forskellige fadøl og omkring 50 flaskeøl fra hele verden, kan selv kræsne øl-entusiaster nok finde noget, der lokker. Øl på fad kommer i tre forskellige størrelser:  ½ pint, 1 pint og en kande, og de fleste pints koster  800-900¥.

• Der er Happy Hour mandag-torsdag 17:00-20:00 og søndag 16:00-19:00. I disse tidsrum får man 200¥ rabat på alle pints.

• Man kan også  bestille forskellige internationale snacks og småretter fra menuen.

• Der er røgfrit på Goodbeer Faucets, hvilket jeg virkelig sætter pris på, da det langt fra er standard i Tokyo.


Goodbeer Faucets, Shibuya Crossroad Building 2F, 1-29-1 Shoto, Shibuya-ku, Shibuya, Tokyo, Tlf: +81(0)3-3770-5544

Adresse på japansk: グッドビアファウセッツ, 東京都 渋谷区 松濤1-29-1 クロスロードビル 2F

> Besøg Goodbeer Faucets’ website

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

You may also like