Hej fra Phnom Penh

The big clock at Wat Phnom
The big clock at Wat Phnom

Jeg er tilbage i Phnom Penh, men helt op til dagen jeg tog af sted, var jeg usikker på, om det mon var en god ide, med tanke på landets politiske situation. Oppositionslederen Sam Rainsy havde nemlig meldt ud, at han ville vende tilbage til Cambodia på landets uafhængighedsdag d. 9. November, og mange frygtede, at der ville blive politisk uro i forbindelse med dette.

Dog fik Rainsy ikke lov til at boarde flyet der skulle tage ham fra Paris til Bangkok, og selvom det nu er lykkedes ham at komme til Malaysia, så tror de fleste i Phnom Penh, at det bliver svært for ham at tage sig til Cambodia derfra.

Alan James Flux, Fashion designer at fair fashion brand A.N.D.
Alan at A.N.D.

De første dage af mit besøg er derfor forløbet fredeligt, men jeg har haft rigtig travlt, da der var meget vi skulle nå inden helligdagene i forbindelse med Cambodias uafhængighedsdag. Fredag og lørdag var jeg forbi A.N.D. hvor jeg mødtes med designeren Alan James Flux, som er manden bag fair fashion mærket, der er et af de mest kendte i Cambodia. Jeg skal snart begynde at sælge nogle af hans designs i min shop, og så er vi også blevet enige om nogle andre designs, som A.N.D. skal lave specielt for Mitzie Mee. Glæder mig rigtig meget til at fortælle jer mere om det!

The workshop at Angkor Bullet, Phnom Penh


I alsDerudover har jeg også været forbi Chantha og Thearny som er ægteparret der startede Angkor Bullet. Sammen forvandler de gamle patronhylstre til de flotteste smykker, som jeg selvfølgelig også skal sælge i min shop. Jeg skal mødes med dem igen på onsdag, hvor vi skal optage en video fra deres værksted, så I kan se hvordan produktionen går til og høre Chantha fortælle om sit liv og hvordan han fik inspirationen til at lave smykkerne.

The Grandma in Phnom Penh, Cambodia
The Grandma

Sidst men ikke mindst har jeg tilbragt rigtig meget tid med Kanary fra CWSG og hendes søde familie, som jeg bor hos denne gang. Jeg har været så heldig at blive inviteret på lækker khmer-mad flere gange, og i eftermiddags fik jeg lov til at optage en video af The Grandma (bedstemoderen i huset) mens hun fortæller, hvordan hun laver en lækker khmerdessert med banan og græskar. Jeg skal skynde mig at redigere videoen, så jeg kan dele opskriften med jer:)

Delicious Khmer food
Delicious Khmer food

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Phnom Penh