Helsingborg – Barfota på stranden

Barfota, Helsingborg

Sidste weekend besøgte jeg Rikke i Helsingborg. Hun har lige købt en kæmpe kasse af et hus sammen med sin kæreste Magnus, så de havde travlt med at male og ordne alt det, der skal ordnes, inden man flytter ind. Jeg ville gerne have skrevet, at jeg gav en hjælpende hånd, men hvis sandheden skal frem, så var jeg nok primært ansvarlig for at spise osterejer og gå i vejen.

Om aftenen spiste vi på Barfota, som er en herlig lille restaurant helt nede på stranden i Helsingborg. Den begrænsede, men fristende, menu var et udvalg af den slags fusioner, man forventer at finde på et sted som dette. Rikkes trøffelrisotto med shitakesvampe var en frisk nordisk fortolkning af den italienske klassiker, og jeg undrer mig stadigvæk over, hvor den mon fik sin grønne farve fra?

Min Yum Woon Sen var ret langt fra den thailandske original, men den smagte godt, så ingen grund til oprør. Magnus fik en burger og jeg fortrød med det samme, at jeg ikke også havde bestilt en. Når jeg er ude at spise nu for tiden oplever jeg tit, at det er mit alter ego, der tager over og bestiller maden (et eller andet sundt), til stor fortrydelse for mit stakkels sædvanlige jeg, der egentlig meget hellere ville have haft en stor fed burger.

Vi bestilt først bord nogle timer inden, så vi fik ikke et af de populære borde lige ud til stranden til at starte med. Da vi var færdige med hovedretterne var et af de gode borde dog blevet ledigt, så til dessert vankede der smuk svensk solnedgang og chokoladetrøfler.

En anden god restaurant ved stranden i Helsingborg er Pålsjö Krog, som jeg har blogget om her


Barfota er lukket og i stedet er der kommet en bar/restaurant som hedder Fria Bad & Bar

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop