En weekend på Intercontinental Doha The City

Intercontinental Doha The City
Pollen

// Reklame – I samarbejde med Intercontinental Doha The City //

Så er jeg tilbage fra en skøn weekend i Doha. Jeg var af sted sammen med Hanna og hendes to piger, og vi boede på Intercontinental Doha The City, som er et luksushotel, der ligger i det moderne business-distrikt West Bay. Området er næsten som en zoologisk have for skyskrabere, og de imponerende bygninger vidner om at både kreativitet og budget har fået frit spil.

Vi tjekkede ind i en kæmpestor 4-værelses suite med en fantastisk udsigt over byen. Lejligheden havde et veludstyret køkken hvis man skulle få lyst til at lave mad, men det havde vi dog ikke tænkt os, for på hotellet var der nemlig flere gode restauranter. De holdt gennemgående en rigtig høj standard, og der var nok afveksling til at man faktisk ikke ville behøve at forlade hotellet for at spise.

Jeg kan stadigvæk ikke helt bestemme mig for, om jeg bedst kunne lide den asiatiske fredagsbrunch på Hwang, eller om det var den fantastiske steak vi fik på Prime, som tager prisen. Jeg har tænkt mig at skrive et indlæg om begge stederne, og så kan jeg jo gruble over hvilken der var bedst så længe.

Hotellet har en superlækker udendørs pool på 46. etage med skøn udsigt over byen. Desværre havde jeg glemt mit badetøj, så jeg måtte nøjes med at se på mens Hanna og ungerne plaskede rundt.

Ligesom i Dubai, så er alkoholserveringen i Doha også begrænset til hotellerne, og eftersom man finder de fleste af de store internationale hoteller i West Bay gør det området til et naturligt centrum for byens natteliv. Er man som mig til cocktails med udsigt, så er baren Strata på Intercontinental Doha The City et rigtig godt udgangspunkt for en aften i byen. Fredag aften mødtes jeg med Tiffany fra AGirlAndHerPassport over et par cocktails på Strata, men mere om det senere.

Hvorfor skal man bo på Intercontinental Doha The City?

Placeringen

Jeg tror hotellet vil fungere for de fleste, men jeg ser det som særligt velegnet for forretningsrejsende (pga. beliggenheden) samt sådan nogle som os, der er på pigetur (også på grund af beliggenheden). Hvis man er i Doha længere tid, vil man nok foretrække at bo ved stranden, men for vores korte weekendtur var Intercontinental perfekt.

I West Bay er man sådan cirka midt i det hele, og man har de fleste seværdigheder indenfor bekvem taxiafstand. Taxier er for øvrigt billige i Doha, men derudover er det også let at komme omkring med Uber.

Personalet

Personalet var fantastisk! Selvfølgelig kan det være fordi, at vi var inviterede, men jeg synes nu at det virkede oprigtigt, og jeg lagde mærke til at det ikke kun var os, de gav special treatment, men at de var yderst venlige og imødekommende overfor alle gæsterne.

Wi-fi

Internettet var hurtigt og fungerede upåklageligt under hele vores ophold. Det lyder måske som en detalje, men for mig er det alfa og omega, at jeg kan være online hele tiden.

Toiletartikler

Sæbe og bodylotion duftede dejligt at citrus, og minishampooflaskerne var ikke så mini, som de ellers plejer at være på andre hoteller. Det er et stort plus for sådan nogle som mig, der altid glemmer at pakke hårshampoo, og har masser af hår, der skal vaskes.

Lige nu bliver der bygget i nærheden, så selvom hotellet virker godt lydisoleret, så ville jeg nok alligevel prøve at bede om et værelse der vender væk fra byggeriet. Dog skal det siges at vi ikke hørte en lyd fra vores suite på 19. etage, og hvis de er ligeså hurtige til at bygge i Qatar, som de er i Dubai, så går der nok ikke mere end en måned eller to før byggeriet er færdigt. 

Her er min video fra vore første dag i Doha:

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop