fbpx

Mad i Japan – Hamamatsu Unagi Pie

by Sanne

Unagi pie, eel pie, Hamamatsu, Japan

Da Rieko besøgte mig i Dubai havde hun masser af fine gaver med til mig. Blandt de mere eksotiske var en pakke Baby Foot (fandtes ikke i Dubai dengang) samt nogle sorte vatpinde (så man kan se, hvad man fanger) og så selvfølgelig æsken med Hamamatsu Unagi Pie. Det er en slags småkage med ål, som er en udsøgt delikatesse fra Riekos hjemby, Hamamatsu, i Japan.Kagerne i den æske jeg fik havde også lidt cognac tilsat, og de var sprøde og delikate. De smagte sødt, og og slet ikke af ål, hvilket nok var meget godt, for småkager med ålesmag lyder ikke ligefrem som et vindende koncept, hvis I spørger mig. Bare tanken om, at der var tørret ål i kagerne var nok til at jeg tyggede lidt mere forsigtigt, end jeg ellers ville have gjort.

Ålene fra Hamana-søen i Hamamatsu er kendt som nogle af de bedste og mest velsmagende i Japan, men hvem der fik idéen til også lige at integrere dem i en småkage, skal jeg ikke kunne svare på. Hvis man besøger Hamamatsu kan man komme på en gratis rundtur på fabrikken, der producerer Hamamatsu Unagi Pie, og de kan sikkert fortælle, hvem der er ophavsmanden. Mon ikke de også har smagsprøver?

 

> Besøg Unagi Pie-fabrikkens website

 

 

 

Flere indlæg