fbpx

Jeju Island: Hallasan for begyndere

by Sanne
736 views

Hallasan mountain hiking, Jeju, South Korea

Planen med Jeju var egentlig at vi skulle ligge på stranden og dase, men da vi først var fremme, blev vi ret hurtigt enige om, at vi da også skulle op på toppen af Hallasan, der med sine 1950m er det højeste bjerg i Korea.

Ingen af os havde taget vandretøjet med, men AC har efterhånden boet i Norge så lang tid, at det meste af hendes garderobe er egnet til udendørs aktiviteter. Det forholdt sig lidt anderledes for min del, for det eneste jeg kunne byde ind med, var løbesko og træningsbukser, men AC mente, at det måtte være ok.

Vi bestilte en taxa, som hentede os ved hotellet i Hyeopjae Beach klokken 6:30, da vi ville starte opstigningen lige efter solopgang. Vores plan var at tage Seongpanak trail op og Gwaneumsa trail ned, så vi fik set lidt forskelligt. Det var en tur på omkring 18 km og egentlig nok lidt for langt for os, men vi kunne se, at der var et shelter på vejen, Jindallaebat, hvor man kunne købe forsyninger og hvile sig.

Da taxien var fremme ved foden af bjerget, var det begyndt at regne, så jeg købte mig et stort blåt regnslag, som så ud som en affaldspose i den butik der lå ved indgangen til Seongpanak trail. Det så ud som en stor blå affaldspose, og jeg følte mig som en mutant-smølf, men det skulle senere vise sig at være en rigtig god investering.

Den første del af turen gik forholdsvist smertefrit, og vi fik endda overhalet nogle koreanske vandrere på vejen. Cirka halvvejs blev det dog væsentligt hårdere med lange, stejle strækninger med skiftevis klipper og trapper, og herfra og hele vejen til toppen var det nu vores tur til at blive overhalet.

Da vi nåede Jindallaebat blæste det kraftigt, og det regnede også stadigvæk. Vores sko var våde, vores fødder var begyndt at gøre ondt og AC’s iPhone var død. Vi skyndte os derfor ind for at købe en skål nudelsuppe at varme os på mens vi evaluerede situationen. Det virkede ikke særligt lokkende at skulle ud i regnen igen, men samtidig var der ingen af os, som havde lyst til at give op og vende om, så efter at have købt alt det chokolade og alle de energidrinks vi kunne bære, fortsatte vi mod toppen.

Den sidste del af turen var virkelig hård. Der var ingen træer til at skærme for vinden, og det blæste så meget, at jeg var bange for at mig og mit smølfe-outfit ville blive blæst ned af bjerget. På en eller anden måde lykkedes det os dog at komme op til toppen, hvor det var så tåget, at vi ikke engang kunne se Baengnokdam, som er søen ved krateret lige ved toppen af Hallasan (Hallasan er en gammel vulkan). På et tidspunkt kunne jeg heller ikke finde AC, men heldigvis var mit blå regnslag lettere at få øje på. Det som skulle have været dagens højdepunkt, var faktisk mest lidt øv, så efter at have taget nogle billeder, skyndte vi os ned igen.

Vi var både gennemblødte og trætte, da vi begyndte nedstigningen, og det virkede som om at bjerget ingen ende ville tage. Det meste af nedstigningen foregik derfor i tavshed, da vi hver især havde rigeligt at gøre med at fokusere på at sætte det ene ben foran det andet. De flotte omgivelser vi passerede blev hurtigt foreviget på min iPhone, men uden at vi for alvor gav os tid til at stoppe op og tage det ind. Det var lidt synd, for specielt det sidste stykke af vejen var virkelig smukt, med flotte lavaformationer, kløfter og vandløb.

Da vi kom tilbage på hotellet sov vi 12 timer i træk og vågnede efterfølgende med trætte fødder og ømme muskler. Under selve turen havde vi begge travlt med at ønske både bjerg og vejrguder hen hvor peberet gror, så det var først efter at vi fik set mine iPhone billeder, at det for alvor gik op for os, hvor smukt der egentlig var deroppe, på trods af regn og blæst. Derudover er det ret vildt at tænke på, at man ved egen kraft er vandret op på sådan et højt bjerg, og jeg er i dag rigtig glad for at vi gjorde det. Skulle jeg gøre det igen (eller skulle I finde på at gore mig kunsten efter), så har jeg dog samlet lidt tips og gode råd her nedenunder, baseret på vores erfaringer:

 

Hold øje med vejrudsigten

Det er ikke særlig fedt at have gået 12km op ad bakke og finde ud af, at det er så tåget, at man ikke kan se noget som helst..

 

Stå op med solen

Hiking på Hallasan er kun tilladt under dagtid, og der er ingen overnatningsmuligheder inde i parken. Man skal derfor starte sin tur, samt nå visse checkpoints inden bestemte tidspunkter for at få lov til at fortsætte til toppen. Regn med at bruge mindst 8 timer totalt på turen op og ned, alt afhængigt af hvilken rute man vælger.

 

Kend dine begrænsninger

Vi fik vist begge to lidt summit fever og var meget fast besluttet på at nå toppen. Nar man er træt, er der større risiko for at snuble og komme til skade, og set i bakspejlet skulle vi nok have vendt om, da vi kom til Jindallaebat.

Mine koreanske venner har fortalt, at man ofte forbereder sig i flere måneder hvis man skal bestige Hallasan, og mens AC er ret erfaren mht vandring, så var mine foreberedelser begrænset til et par yogalektioner i Bali ugen forinden. Tror ikke det tæller.

 

Dress for success

Vi grinede lidt, da vi så de gamle koreanere, der så ud som om de skulle bestige Mt. Everest, men den der ler sidst, ler som bekendt bedst, og der er ingen tvivl om at det rigtige udstyr ville have gjort det hele meget lettere og mere komfortabelt. Hvis det regner er det vandtæt fra top til tå som gælder, og specielt et par gode vandresko kan anbefales, da stierne blev meget glatte. Husk også at vejrforholdene på toppen ofte er meget anderledes end vejret nede ved foden af bjerget.

 

Husk proviant:

Selvom der var et par hytter undervejs, var det kun ved Jindallaebat, at man kunne købe mad og drikke. Jeg blev meget mere sulten undervejs end jeg havde regnet med, så med mindre man vil drikke regnvand og spise blade, så skal man sørge for at pakke rigeligt med forsyninger. Der er ikke nogle skraldespande og det er forbudt at efterlade affald på bjerget, så husk at tage en plastikpose med, så du kan tage tomme flasker og emballage med i rygsækken.

 

Tag et selfie

Når man når toppen skal man huske at tage et selfie eller på anden måde dokumentere, at man har været der. Så er man nemlig berettiget til et diplom, som kan afhentes på Visitor Center ved indgangen, når man kommer ned igen.

 

 

 

 

Flere indlæg