fbpx

Kenya: Godmorgen fra Nairobi Transit Hotel

by Sanne
Nairobi Transit Hotel

Jeg besøgte Kenya i 2012 og dette indlæg er fra min gamle blog

Så er jeg ankommet til Nairobi i nattens mulm og mørke. Nairobis rygte som en af Afrikas farligste byer i kombination med en hel del skumle gader og veje, gjorde taxituren fra lufthavnen til en ret ejendommelig oplevelse. Da vi kom frem til hotellet insisterede taxichaufføren da også på at køre mig helt indenfor den store jernport (og ventede til den var låst bag ham), før han slap mig ud.

Heldigvis virker Nairobi væsentligt mindre frygtindgydende i dagslys, selvom udsigten fra mit værelse som I kan se ikke rigtig er noget at skrive hjem om:) Jeg tror faktisk, at den konkurrerer med den udsigt, som Trine og jeg havde i Los Angeles (mod en væg) tilbage i 2010, som en af de mest kedelige, men hotellet virker ellers helt ok og frem for alt sikkert.  Da Safari’s butik (mobiler og simkort) i lufthavnen var lukket i går, må jeg ud og forsøge at finde et data-simkort i dag. Jeg skal også have fundet mig en tandbørste, for jeg kom lige at glemme min toilettaske i Danmark…

Nairobi Transit Hotel til højre i billedet

Flere indlæg