fbpx

Khmer-style aftensmad i Phnom Penh

by Sanne
Khmer-style dinner - Life in Phnom Penh

I Phnom Penh bor jeg denne gang hos Kanary fra CWSG og hendes familie inklusive bedstemoren, The Grandma, som har det med at påpege, når jeg har taget på. Denne gang mente hun dog, at jeg havde holdt vægten, så det var jo heldigt. Jeg bliver ellers rigtig forkælet af The Grandma, som altid har et eller andet spændende jeg skal smage. Jeg taler ikke Khmer og hun taler ikke engelsk, men snakken går alligevel lystigt uden at nogen af os forstår noget som helst:)

Kanary og jeg har en intern joke, som startede lige da vi havde mødt hinanden første gang jeg var i Cambodia. Dengang sagde Kanary ”Sanne, go upstairs and relax. Take a shower” når jeg kom hjem efter en lang dag ude i byen. Det er jo ikke så almindeligt i Danmark at man beder folk tage et bad, så efter et stykke tid, spurgte jeg hende om jeg mon gik rundt og lugtede? Det synes hun var ret sjovt, for hun havde egentlig bare sagt det, fordi hun tænkte at det kunne være en god måde at slappe af på. Når vi hilser på hinanden i dag, siger hun altid ”Sanne, go take a shower!”.

Hele dagen i går gik med møder med CWSG og vi var først færdige kl. 21:30 om aftenen, så Kanary spurgte, om jeg ikke havde lyst til at spise med. Her i huset er det The Grandma, som står for madlavningen, og i går stod menuen på kinesisk suppe, fisk og nudler. The Grandma’s kinesiske suppe er ret legendarisk, og der er tilsyneladende alt i den suppe inklusive et par ikke-identificerbare ingredienser, og en bønne, der altså ikke så ud som en bønne hvis I spørger mig:)

Kanary har længe villet at jeg skulle smage num ansom, som er en traditionel riskage med enten banan eller svinekød. Det er en kage man typisk spiser til årets højtider, men Kanary havde nogle skiver tilbage fra en kage som hendes svigermor havde lavet. Jeg har klippet en lille video sammen fra middagen i går. Vi lyder lidt pjattede, men sådan bliver det altså, når man har været i gang i over 12 timer:)

Flere indlæg