København: Endnu en aften på Sticks & Sushi Tivoli Hotel

Sticks & Sushi, Tivoli Hotel

Sticks & Sushi er altid et sikkert kort, når man har lyst til kreativ sushi, og hvad angår vellykkede japanske fusioner, så tror jeg ikke der findes noget sted, der gør det bedre i København. De er ikke bange for at lade sig inspirere, og resultatet er ofte yderst velsmagende små hapsere, som er perfekte at dele med et par gode venner. Der er flere Sticks & Sushi-restauranter i København, men jeg synes at den i Tivoli Hotel er bedst. Desuden ligger den på 12. etage, så er man heldig, får man et bord med udsigt.

Restauranten har længe været The Flying Foodies (Maria, Line og jeg) yndlingssted for cocktails og pigesnak, og denne fredag var det tid til endnu et møde. Vi startede med edamamebønner med spicy misosauce, laksetatar, samt nogle nye lækre salathapsere, alt sammen virkelig lækkert. Derefter gik turen gennem menukortet via sticks med kammuslinger og lam, crispy ebi og inside out ruller for til sidst at ende med en dejlig frisk dessert med hindbær og lakrids is. Desværre var jeg nødt til at gå lidt tidligere end de andre, men mon ikke en sushi-junkie som mig snart vender tilbage?

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop