fbpx

København: En aften på Noma

by Sanne
Middag på Noma i København

For nogle uger siden fik jeg muligheden for at spise på Noma. En anden blogger fra Dubai og hendes mand havde nemlig en reservation til 4 personer lørdag aften, så de manglede 2 personer. Mon jeg var interesseret? Selvfølgelig var jeg det!

Jeg har længe villet prøve Noma, men det er hårdt arbejde at få en reservation, og jeg er dovent anlagt. Jeg kan godt lide god mad, men jeg er ikke fanatiker, og hvis det kræver ret meget mere end en opringning eller en online booking nogle dage i forvejen, så giver jeg altså op.

Menuen bestod af 18 retter den aften vi var der, men da jeg ikke er fan af maratonblogindlæg, har jeg besluttet mig for kun at nævne de retter, som for alvor skilte sig ud, men der er billeder af de fleste af retterne i dette indlæg, så hvis du vil høre mere om en ret, så skriv og spørg i kommentarfeltet.

Den første forret var fermenterede vilde blommer med hybenroser. Det smagte både salt og surt og mindede mig mest af alt om en stor flad japansk umeboshi. Fermenteret blomme kan være et ret overvældende bekendtskab, men jeg kunne nu rigtig godt lide rettens ”in-your-face”-karakter.

I Danmark elsker vi jo nye kartofler og de nye danske kartofler på Noma var som små, gyldne perler. De var pakket fint ind i et blad af en slags og vel nok aftenens smukkeste ret.Det er aspargessæson så der var selvfølgelig både grønne og hvide asparges på menuen. De sarte hvide asparges blev serveret smukt indrammet af solbærblade og smagte eksklusivt og delikat.

De grønne asparges var toppet med tang også fantastiske ud. Jeg tror jeg kender en vegetar eller to, der ville knibe en lille tåre blot ved synet af denne ret.En af de mere konservative ting på menuen var den ristede oksemarv som blev serveret med salatblade, så man kunne lave sine egne oksemarvswraps.

En person ved bordet nævnte at dette efter hans mening uden tvivl var den mindst sofistikerede, mindst eksperimenterende ret den aften, og det er sikkert sandt, men det smagte altså stjernegodt og var bestemt en af mine favoritter. Måske er det bare mig, der ikke har en særligt sofistikeret smag?

En anden af mine yndlingsretter var strimlerne af havtaskelever, som så ud som orange tagliatelle. Den blev serveret iskold, og vi blev formanet om at spise den med det samme. Al det kolde cremede oven på det sprøde ristede brød var overrumplende og ubeskriveligt lækkert.

Vi spiste også en gammel molboøsters, og personalet fortalte os, at man kunne sjusse sig til muslingens alder ud fra antallet af ringe, den havde på ydersiden af skallen. Jeg tror min var over 100 år gammel, og jeg følte mig lidt trist ved at spise den. Tænk dig at have overlevet 100 år i hårde farvande, for blot at blive spist af Sanne? Stakkels musling.

Da jeg først så skovbundsdesserten var jeg skeptisk. Der er så mange lækre ting, man kan overtrække med chokolade, så hvorfor vil man chance og overtrække mos og champignons?

Det viste sig dog at idéen langtfra var dum og faktisk yderst velsmagende, og jeg kan oplyse at mos med chokolade smager som kæmpe Maltesers. Den intense smag af champignon gik også rigtig godt i spænd med chokoladesmagen.

Maden på Noma kostede 1700kr. og da jeg skulle køre tilbage til mine forældre i Jylland, bestilte jeg derudover en juicemenu til 700kr. bestående af forskellige slags grøn juice. Jeg syntes de smagte ret ens (enten æbleagtigt eller grønkålsagtigt), og jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde arrangeret anden transport, så jeg i stedet kunne have bestilt vinmenuen.

Lige efter middagen var de fleste retter blot et sløret rod af blomster, blade og mos oppe i mit hoved, og hvis jeg skal være ærlig, så føltes det mest af alt, som om jeg havde gumlet mig igennem en parcelhushave. Jeg prøvede at gå igennem alle retterne fra start til slut ved hjælp af den menu vi fik udleveret samt mine iPhone-billeder, men det føltes forkert at dissekere hver enkelt ret og analysere alle bestanddele under mikroskop.

I stedet tog jeg et skridt tilbage og kiggede på det overordnede indtryk. Noma bevæger sig i zonen mellem mad og kunst og middagen efterlod mig faktisk med den samme følelse, som jeg ofte har, når jeg har besøgt MoMA i New York. Mens der er ting, som jeg ikke forstår, er der også de her enestående elementer, som får mig til at tænke og gør mig nysgerrig efter mere.

Jeg er vild med Nomas eksperimenterende ånd, som vi for alvor fik mulighed for at stifte bekendtskab med under den rundvisning, som vi blev tilbudt efter maden.

Vi mødte også René Redzepi, og det var surrealistisk og ret fantastisk. Som en mad-gud svævede han ned og fortalte os om Noma, ingredienser og koncept samt en forfærdelig restaurantoplevelse, han havde haft i Dubai.

Det er svært at tro, at Noma efterhånden har over 10 år på bagen, for backstage er stemningen ret græsrodsagtige med brainstorming-whiteboards og forskellige pågående fermenteringsprojekter.

Jeg troede at Noma ville være en engangsoplevelse, lidt som en foodie-pilgrimsrejse, som jeg så endelig kunne krydse af, been-there-done-that, men jo mere jeg tænker over det, desto mere får lyst til at komme tilbage.

Jeg vil spise på Noma igen, fordi jeg er nysgerrig. Jeg vil se, hvad der sker i dette madlaboratorium aka verdens bedste restaurant og jeg vil smage resultaterne af alt det, der lige nu udvikles og forfines i baglokalerne. Hvis bare det ikke var så dyrt svært at få et bord..

Læs mer om mad og restauranter på min blog om København >>


Noma (new address), Refshalevej 96, Copenhagen

Flere indlæg