fbpx

København: Vegetarmad på Vækst

by Sanne
Vækst, Copenhagen restaurants

For vi vendte snuden hjemad mod Dubai, var Poul og jeg ude at spise i København. Vores oprindelige plan var at spise på Høst, men de var fuldbookede, så det blev Vækst i stedet. Vækst er også en del af Cofoco-gruppen, og både menu og indretning mindede rigtig meget om Høst, så det var et rigtig godt alternativ.

Jeg bestilte den vegetariske menu og lagde ud med bagt glaskål med grønne jordbær. Til hovedret fik jeg Kålskud med sprød ost og nye kartofler, som dog skulle deles med Poul og hans oksemørbrad. Vi fik begge to en dessert med rabarber, jordbær, kærnemælk og hvid chokolade, og med det strejf af syrlighed, som jeg elsker ved danske desserter, og som er svært at finde andre steder.

Jeg må sige at jeg er enormt imponeret over hvor godt København er kommet med på vegetarfronten. Det sker tit at vegetarretterne lokker mere end retterne med kød, og det føles sjældent som et kompromis at vælge noget fra den kødfri menu.

Min menu på Vækst var grønnere end grøn og fuld af sprødhed og god smag. Specielt saucerne bidrog til at det, der ved første øjekast let kunne forveksles med en gang kaninfoder, voksede ved nærmere bekendtskab.

Pouls mad var også rigtig godt, og jeg skulle selvfølgelig lige smage. Jeg er frygtelig at være ude at spise med, for jeg smager din mad, uden at spørge først, og er det bedre end det, jeg selv har bestilt, så stjæler jeg din tallerken, når du kigger væk:)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

You may also like