Hvor skal man bo i Las Vegas? – Las Vegas Guide

Las Vegas, hvor skal man bo

Hvor skal man bo i Las Vegas? Det spørgsmål har jeg fået rigtig mange gange, så her er mine anbefalinger:

Hvis man kun er i Las Vegas nogle dage, og man vil være der, hvor det hele det sker, så skal man bo på The Strip. The Strip hedder officielt Las Vegas Boulevard South og er byens hovedåre, hvor alle de store hoteller og kasinoer ligger. Den bedste strækning at bo på er mellem Wynn/Encore mod nord og Mandalay Bay mod syd (se kortet længere nede på siden). Kommer man længere sydpå eller nordpå er man lidt for langt væk fra det meste.

I sommermånederne kan der blive rigtigt varmt i Las Vegas, og de færreste orker at gå særligt langt på den tid af året. Der er masser af taxier, men de er ret dyre. Derudover må de kun samle passagerer op fra venteområderne uden for hotellerne, så man kan ikke bare praje en taxi på gaden. Taxikøerne kan godt blive rigtig lange, specielt omkring spisetid, samt når natklubberne lukker og alle skal hjem. Hvis man vælger et hotel, der ligger centralt, kan man derfor spare både tid og penge i sidste ende.

I hverdagene er hotellerne i Las Vegas meget billige, men i weekenden og på helligdage bliver det ofte mere end dobbelt så dyrt. Sammenlignet med mange andre storbyer, får man dog rigtig meget for pengene i Las Vegas, så grib muligheden for at opleve lidt rigtig luksus til en fordelagtig pris.

Bellagio i Las Vegas

Hvis du kan lide pool parties

..og du er i Las Vegas i løbet af sommeren, så book et værelse på et af de hoteller, som har dayclubs. Dayclubs er kæmpestore poolparties, og kendte dj’s og artister kigger ofte forbi. Nogle af de mest populære dayclubs finder man på MGM (Wet Republic), Marquee (Marquee Dayclub) og Encore (Encore Beach Club).

Hvis man ikke kan se det fede i at dresse op for at gå til poolen, men foretrækker fredelige omgivelser og en god bog fremfor frozen margaritas og høj musik, så har The Palazzo, Bellagio, The Venetian og Caesar’s Palace alle utroligt smukke poolområder uden unga-bunga atmosfære.

The Palazzo i Las Vegas

Hvis du elsker at shoppe

De fleste kasinoer har en eller anden form for shopping, men hvis man er ude efter lidt mere end souvenirs og ekstrem luksus, så er Planet Hollywood (Miracle Mile Shops), The Palazzo/The Venetian (Grand Canal Shoppes) og Caesars Palace (The Forum Shops) nok de bedste bud, jeg kan komme med.

Wynn/Encore, The Palazzo og The Venetian ligger alle lige overfor Fashion Show Mall, som er det største shoppingcenter i Las Vegas. Derudover er man på disse hoteller kun en kort gåtur fra den store Ross-butik nordpå, samt en lidt længere bustur fra Las Vegas Premium Outlets North.

The Shops at Caesars Palace, Las Vegas

Hvis du vil danse natten lang

Lige nu er de mest populære natklubber Omnia på Caesars Palace, Hakkasan på MGM, XS på Wynn/Encore og Marquee på Cosmopolitan. Hvis man er et natugle men hang til vandhuller med kendis-faktor, så kan det bestemt anbefales at vælge et af disse hoteller, for det er guld værd at kunne tage elevatoren op i seng, når alle de andre må stille sig i taxikøen. Syd for New York New York er det sparsomt hvad angår superhippe natklubber, men til gengæld er der masser af gode restauranter, og hotellerne i det område er typisk en anelse billigere end længere nordpå.

Caesars Palace Las Vegas

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel i Las Vegas her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje