fbpx

Los Angeles: Shop-amok i Desert Hills Premium Outlets

by Sanne
Desert Hills Premium  Outlets

En af de ting jeg elsker ved USA, er deres enorme outlet malls. De er ofte beliggende flere timers kørsel udenfor lands lov og ret, men man kan gøre nogle rigtig gode køb, så har man tid til en dag i shoppingens tegn, så kan det helt sikkert anbefales. Det er en god idé at checke inden hvilke mærker der sælges, da det ikke er specielt sjovt at have kørt 100 km i kø på en motorvej for blot at finde ud af at outlet mall’en primært har folk over 50 år som målgruppe og det mest opløftende man finder er en halvtom Levi’s butik.

En af dagene i Los Angeles besluttede Trine og jeg os for at køre en tur ud til Desert Hills Premium Outlets, som ligger udenfor Palm Springs. Premium Outlets er en kæde af outlet malls  i USA. De er ikke de billigste, men de har nogle rigtig gode mærker og deres malls ser ud som almindelige malls, bare med lavere priser. I forhold til Danmark kan man spare mange penge, specielt, hvis man går efter de amerikanske mærker.

Da vi var der, havde rigtig mange af butikkerne udsalg, og Trine fandt 3 kjoler fra Hugo Boss samt en kort jakke for 250$. Jeg var lige ved at købe et par sko fra Jimmy Choo til 250$, men jeg fortrød i sidste sekund og endte i stedet med at købe en masse tøj til Poul i Kenneth Cole.

Min guide til shopping i Los Angeles >>


Desert Hills Premium Outlets, 48400 Seminole Dr, Cabazon

Flere indlæg