Mit sidste besøg på Reina Sofia var næsten 10 år siden, og dengang var oplevelsen præget af en sen aften i byen dagen inden. Guernica (en berømt Picasso-maleri inducerede en nær-opkast-oplevelse, og jeg tror, at jeg så mere af museets toiletter end af selve udstillingerne.
Denne gang var det dog anderledes og jeg tilbragte over 2 timer i de smukke omgivelser. Man må ikke tage billeder på den etage, hvor Guernica er udstillet, og det synes jeg er en rigtig god idé. Der er altså ikke noget, der ødelægger et museumsbesøg så meget som selfie-sticks, og derudover forstår jeg slet ikke hvorfor man vil tage selfies på et museum? Undskyld, men det Dali-maleri ser altså meget bedre ud uden dit fjæs foran.
Guernica på 2. Sal er et imponerende værk, men en anden udstilling, som virkeligt fascinerede mig var modellerne fra Das Triadische Ballett (Oscar Schlemmer). Jeg er ikke sikker på, at det er en permanent udstilling, eller om det blot er noget midlertidigt?
Jeg skal gerne indrømme, at jeg tit er ved at dø af kedsomhed under museumsbesøg, men Reina Sofia er altså et helt specielt sted (jeg er stadigvæk i live:)). Da jeg havde brug for at hvile øjnene fra alle visuelle indtryk, smuttede jeg op på terrassen ovenpå Reina Sofias Nouvel bygning. Bortset fra en dyreskulptur og mig var terrassen næsten tom, så jeg havde en skøn, uforstyrret udsigt over Madrids tage.
Min blog om Madrid
Reina Sofia, Calle de Santa Isabel, 52, 28012 Madrid
