Las Vegas-skiltet er en af de mest populære gratis seværdigheder i Las Vegas. Siden 1959 har det legendariske skilt stået for enden af The Strip, men det tog mig næsten 10 år og mange Las Vegas rejser, før jeg endelig kom derud. Jeg havde inden da tænkt, at der var andre og sjovere ting at give sig til i Las Vegas end at fotografere..et skilt!
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg altid har været glad for China Poblano inde på Cosmopolitan, for deres kombination af alt det bedste fra Mexico og Kina er jo ikke til at stå for. Jeg har tidligere skrevet om den udmærkede mexicanske del af menuen, men jeg synes faktisk at China Poblano gør det endnu bedre i det kinesiske. Deres nudelretter er virkelig gode, og det var også i den retning, at jeg styrede Trine hen, da vi var forbi China Poblano sidst.
Las Vegas har et fantastisk udvalg af restauranter, og jeg er vildt imponeret over hvordan det er lykkedes dem at klemme så mange spisesteder i verdensklasse ind på så begrænset et område, som The Strip jo faktisk er.
Her finder man kendiskokkenes fancy restauranter side om side med alverdens fastfood-kæder og buffeter så store, at man må tage GoogleMaps til hjælp for at finde vej. Der er noget for enhver pengepung og ethvert smagsløg, men er man på udkig efter en mere autentisk oplevelse, bør man vove sig væk fra The Strip og hen til nogle af de super cool steder, hvor alle de lokale spiser.
Her er min liste med mine yndlingsrestauranter lige nu. Nogle af dem er gamle favoritter, mens andre er nye fund, men alle sammen har de et eller andet specielt, der gør, at de skiller sig ud fra mængden:
Scarpetta
Fantastisk italiensk restaurant i lækre omgivelser på Cosmopolitan. Indretningen er mørk og i weekenden summer restauranten af party-stemning. Hvis de stadigvæk har Bone Marrow Ravioli på menuen, så er det en af de retter, du skal bestille.
Lige nord for Wynn/Encore finder man evigt populære Tacos El Gordo, hvor man får de lækreste, autentisk mexicanske tacos til billige penge. Mens indvolde og tunge måske ikke er for alle, så har jeg endnu ikke mødt nogen, der ikke kunne lide deres Adobada tacos, så det er den man skal bestille, hvis man er i tvivl.
Jeg ELSKER burgerne på Gordon Ramsay Burger. Ja, køen er lang og nej, man skal nok ikke gøre sig håb om at se Gordon R himself, men burgerne er vanvittigt gode. Min favorit plejede at være The Chanterelle Burger, men den er ikke på menuen længere, så nu er American Burger min nr. 1. Den vegetariske Earth Burger med Portobello mushroom er også rigtig god.
Det er primært Sweets Raku, der er løbet med al opmærksomheden og det kan man egentlig godt forstå, for deres desserter er helt exceptionelle. Dog fortjener Raku Grill også sin andel spotlight, for de gør det faktisk rigtig godt. Fokus er primært på robata (japanske grillspyd), men restauranten har også et rigtigt godt udvalg af japanske småretter. Deres agedashi-tofu er fantastisk.
Raku og Sweets Raku, Asian Plaza, Spring Mountain Road, Chinatown, Las Vegas,
Min yndlingsbuffet I Las Vegas skal selvfølgelig også med på denne liste. Maden er appetitligt anrettet i denne gigantiske buffet, og der er meget, der lokker. Skaldyrsafdelingen kunne sagtens være den bedste blandt buffeterne i Las Vegas, men al maden holder bemærkelsesværdig høj standard.
Trine havde egentlig bestemt sig for at gå tidligt i seng, men jeg syntes at det var synd, hvis hun skulle gå glip af en lørdag aften i byen i Las Vegas. Jeg gik derfor ned for at købe hende en kæmpe strawberry daiquiri, der forhåbentligt kunne få hende på andre tanker.
National Atomic Testing Museum er et museum med fokus på det atomprøvesprængningsområde, der lå ude i ørkenen i Nevada og var aktivt i næsten 4 årtier fra 1950’erne og fremad. Området lå kun en kort distance fra Las Vegas, og paddehatteskyerne fra sprængningerne plejede at være populære turistattraktioner (!).
Las Vegas er indbegrebet af “too much” og “over the top” og dette Disneyland for voksne sender selv garvede party animals til tælling, men selvom man ikke gambler, er der masser af ting at bruge sin tid og sine penge på. Mesterkokke fra hele verden har restauranter i Las Vegas, og natklubberne findes tilsyneladende kun i størrelse XXL. Tid er et flydende begreb her i neonoasen, hvor alt kan købes for penge, og festen aldrig slutter.
Las Vegas er en fantastisk by at spise ude i og uanset om man er til kendiskokke, gigantiske buffeter eller gourmetburgere, så finder man det i Las Vegas.
Den mexicanske kæde Tacos El Gordo er superpopulær i Las Vegas. Den mest besøgte restaurant på The Strip (den lige nord for Wynn/Encore) var dog lukket i et år på grund af uoverensstemmelser med udlejeren af lokalet, som restauranten lå i. Tacos El Gordo genåbnede dog igen i slutningen af 2015, og virker mere populær end nogensinde.
Vi kunne ikke lige overskue at bruge vores torsdag aften på at stå i kø til Sweets Raku, så i stedet kom vi tilbage lige efter de åbnede om fredagen, og det viste sig at være en meget bedre idé. Der var næsten ingen kø, så der gik kun få minutter før vi kunne tage plads i baren. Jeg bestilte en Ringo (æble på japansk) og Trine bestilte en Mars (som i planeten, ikke chokoladen).
Første aften i Las Vegas spiste vi på den japanske restaurant Raku, der ligger i et plaza (et lille udendørs center), et par kilometer fra The Strip. Mens det er kæderestauranter og franchises, der dominerer på The Strip, skal man kun en kort køretur væk før man har et enormt udvalg af gode, uafhængige restauranter.