New Jersey: Hot yoga på Life Time Athletic Florham Park

Life Time Athletic at Florham Park, New Jersey

Tina træner i Life Time Athletic, som er en kæde af high-end fitnesscentre i USA, og en morgen blev jeg så slæbt med til hot yoga. Det var første gang jeg prøvede hot yoga, og det kan varmt anbefales, varmt, ha ha). Hot yoga er yoga i et varmt rum, så man sveder som en hest og bliver rigtig tørstig, så husk at tage en stor flaske vand med, så du ikke bliver dehydreret.

 Jeg har dyrket yoga i mange år, men jeg er ikke særligt god til det, så jeg var spændt på at se, om jeg mon kunne følge med. Yogadyrene er dog ret universelle, så selvom det kneb lidt med at få kroppen bøjet i den rigtige form til det rigtige tidspunkt, så kunne jeg godt genkende de fleste moves fra tidligere yogalektioner.

Yogalæreren var god til at holde os i gang uden at være irriterende (et sjældent træk blandt fitnessinstruktører) og både tempo og sværhedsgrad passede ret godt til den flok af mennesker, der var mødt op for at svede sammen med hende den dag. Jeg tror vi var omkring 50 personer i rummet, hvilket er noget mere end vi har været til de yogatimer jeg plejer at gå til, men det fungerede fint, selvom jeg tror, at jeg på et tidspunkt vist nok kom til at tørre mig med et håndklæde, som ikke var mit.


Reklame for Hungry Bird Eats: Efter jeg har trænet, drikker jeg for det meste en smoothie, men jeg har også tit lyst til noget sprødt og lidt salt, som de små knækbrødssnacks fra Tinas mærke Hungry Bird Eats. Det går rigtig godt for hende, og hun fortjener virkelig al succes i hele verden, så hvis du er i USA kan du bestille en pose Hungry Bird Eats online, og hvis du er i New York eller New Jersey, så send hende en mail og hør hvor man finder den nærmeste butik, der sælger hendes knækbrød.


Life Time Athletic, 14 Fernwood Rd, Florham Park, New Jersey

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop