fbpx

New York: En aften på Bryant Park Café – Summer in the city

by Sanne
Bryant Park Café i New York

I New York må man ikke drikke alkohol offentligt (udover på restauranter og barer), så har man lyst til en kold øl i Bryant Park, ender man meget let på Bryant Park Café. Bryant Park Café er en del af Bryant Park Grill, der liggere ved siden af, men som er noget mere fancy med vinmenu og hvide duge. Bryant Park Café er derimod ret casual, og man kan komme, som man er. Dog er der alligevel tit mange jakkesæt på caféen, da det er et populært sted at mødes til en fyraftensøl.

Tidligere på aftenen havde Trine og jeg spist koreansk mad med Sue på Miss Korea, men inden det var sengetid, kunne vi lige nå forbi Bryant Park og tage en drink med min gamle studiekammerat Ehsan.

Der var næsten helt fyldt, da vi kom, så vi tænkte, at vi også hellere måtte bestille lidt at spise, så de ikke fortrød, at de havde givet os et af de sidste borde, der var tilbage. Vi delte også en flaske vin, og jeg kan ikke huske præcis hvad den kostede, men jeg tror ikke det var så dyrt, for så havde jeg husket det.

Det er altid sjovt at mødes med Ehsan, for han har altid gang i en masse nye projekter. Lige for tiden er han helt opslugt af SUP (Stand Up Paddle boarding) som han begyndte med for nogle måneder siden. Han går på et SUP-hold, der træner ude på Hudson River, og da Poul og jeg var i New York tidligere på måneden prøvede han at få os lokket med, men vi kunne desværre ikke rigtig finde tid til det. Ehsan prøvede selvfølgelig igen at overtale Trine og mig til en SUP-prøvelektion, men Trine har dårligt knæ, så det var også denne gang uden held.

Bryant Park Cafe, 1065 6th Ave #2400, New York

Læs mit blogindlæg om da jeg endelig tog med Ehsan ud og prøvede SUP i Hudson River