New York: Deconstructed Latte på Coffee Project

Coffee Project i New York

Da jeg gik forbi Coffee Project i East Village så jeg et par sidde og dele noget, der så ud som kaffe-cocktails. Det så lidt for spændende ud til at jeg bare kunne ignorere det, så jeg gik indenfor og bestilte det, der viste sig at være en Deconstructed Latte bestående af en espresso, et snapsglas med mælk, et glas almindelig latte (en rekonstrueret latte?) og et glas danskvand.

Personalet instruerede mig i hvordan jeg skulle starte med at drikke glasset med danskvand for at rense munden. Derefter skulle jeg drikke glassene i rækkefølgen espresso, mælk og latte. Den sprøde vaffel, der også fulgte med, kunne jeg spise, når jeg havde lyst.

Ren espresso er for det meste alt for stærkt for mig, men denne her havde en rund, chokoladeagtig smag og efter at have bundet mit mælkeshot, havde jeg samme behagelige smag i munden, som efter man har spist kaffeis. Mælken og espressoen formåede også at skærpe mine smagsløg, så da jeg senere drak den rekonstruerede latte, var det som om alle smagsindtryk trådte endnu bedre frem.

Jeg bestilte også en canelé, som man tilsyneladende finder overalt nu for tiden. Jeg har virkelig fået smag for de små søde franske kager med den sprød, karamelliserede skal og det søde, bløde indre. Canelés og kaffe er det perfekte match, og de canelés de har på Coffee Project er meganice. Jeg ville gerne være blevet lidt længere (og have bestilt en canelé eller to mere), men caféen var ved at lukke, så jeg drak det sidste af min rekonstruerede latte og gik derefter derfra med stærke intentioner om snart at vende tilbage.

Coffee Project, 239 E. 5th St, East Village, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Mitzie Mee Shop