New York: Excuse My French – Lower East Side

Excuse My French er en charmerende fransk tapasbar med virkelig god mad. I ved, sådan et sted, som man ville elske at have lige om hjørnet. Restauranten ligger på Orchard Street som er Lower East Side’s hipster highway, så jeg havde lagt mærke til den før, men der har altid været fyldt, når jeg har været sulten.

Kl. 22 en hverdagsaften viste sig at være et godt tidspunkt at kigge forbi, for selvom restauranten langt fra var tom, så lykkedes det os uden de store problemer at få 2 pladser i baren.

Jeg kan godt lide snegle, eller rettere sagt; smagen af hvidløg og smør. Faktisk aner jeg ikke hvordan snegl au naturel egentlig smager, og jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil vide det.

På menuen var der også en lille håndfuld vegetariske retter inklusive bagte portobellosvampe med hvidløg og urter. Konsistensen var næsten kødagtig, og den sprøde rasp på toppen transformerede svampen til en slags vegetarisk schnitzel. Poul var ikke så vild med konceptet, så jeg fik lov at spise dem selv.

Min ordbog vil oversætte rillettes til pâté, men jeg tror ikke at franskmændene vil være enige i dette. Traditionelt laves rillettes vist med svinekød, men der findes andre varianter, som fx den med and, som vi fik på Excuse My French. Jeg synes det smager supergodt, og dengang jeg ikke kunne lide ost, plejede jeg altid at spise rillettes når andre gik om bord i brie og camembert.

Bøftatar er endnu en af mine yndlingslaster. På Excuse My French bliver den serveret med en rå vagtelæggeblomme på toppen, samt et udstryg af et eller andet hvidt, og en grøn dusk ved siden af, som jeg stadigvæk ikke ved, om det var tænkt at man skulle spise.

Vi fik to cocktails hver, men jeg kan ikke huske hvilke. En af dem kan I se på et af billederne nedenfor, og jeg tror det måske kunne dreje sig om en champagnecocktail af en art?.

Jeg var på Excuse My French sammen med Poul, og der er ingen tvivl om, at de intime omgivelser er som skabt for par på date. En af mine venner plejer altid at tage sine dates med på The Back Room, som er en speakeasy i nærheden, men hvis daten er sulten ville jeg mene at Excuse My French er et endnu bedre alternativ.

Excuse My French, 96 Orchard Street (between Broome St & Delancey St), Lower East Side, New York, Tlf: +1 (212) 780-9600. No reservations.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop