New York: Minamoto Kitchoan – Japansk wagashi

Minamoto Kitchoan i New York

Efter frokosten på the Modern var vi allesammen behageligt mætte, men besluttede os alligevel for at gå forbi den fancy japanske wagashi-butik Minamoto Kitchoan. Wagashi er en slags traditionel japansk konfekt, og på Minamoto Kitchoan finder man noget af det absolut bedste. Alt i butikken bliver fløjet ind fra Japan hver morgen, og bag disken finder man de sødeste hjælpsomme japanske ekspedienter.

Vi købte nogle kusa mochi, som er grønne riskager fyldt med sød bønnepasta samt sakuranbo, som er de lækreste friske kirsebær i gelé. Det hele blev pakket nydeligt ind i små æsker, så vi kunne næsten ikke nænne at spise det.

Japansk wagashi er ret specielt, og det kan tage lidt tid at vænne sig til de søde sager samt den lidt melede bønnepastakonsistens, men når man først er hooked, er det for resten af livet. I Japan nyder man ofte wagashi sammen med en kop veltilberedt grøn te, som for alvor får de mange delikate smagsnuancer frem.

Alle lækkerier hos Minamoto Kitchoan laves med helt friske ingredienser og uden konserveringsmidler, så de søde sager har meget kort holdbarhed, hvilket alt sammen bidrager til, at det ikke er nogen helt billig fornøjelse. Priserne starter omkring 1,5-2 $ for de billigste småkager og noget mere for de forskellige slags mochi. Har man lyst til wagashi i New York, så tror jeg dog ikke, at der findes noget bedre sted at stille trangen end hos Minamoto Kitchoan

Min guide til New York >>


Minamoto Kitchoan, 509 Madison Avenue (between 52nd St and 53rd St), Midtown, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop