fbpx

New York: Parklife i Gowanus

by Sanne
528 views
Parklife, Gowanus New York

Rå og industriagtige Gowanus er lige nu et af de mest trendy områder i Brooklyn, lidt som Williamsburg var, for børnefamilierne rykkede ind. Med titlen følger selvsagt et imponerende udvalg af über-hippe steder som Parklife, der er en udendørs bar på en gammel industrigrund.

Den mexicanske restaurant El Atoradero har også et taqueria på stedet, så man kan nyde deres berømte blå tacos sammen med sin rosévin, der for øvrigt bliver solgt i flasker til de særligt tørstige. De blå tacos var rigtig gode, og blev endnu bedre, da jeg opdagede alle de saucer og toppings, som man kunne forsyne sig med fra bardisken.

Trine og jeg var på Parklife med Sue og nogle andre venner. Vi skulle bare have mødtes til en drink eller to, men tacos blev til ceviche, og rosévin blev til slush-ice drinks, så før vi havde set os om, var solen gået ned. Senere kom Mohammed og Leah forbi, og aftenen fortsatte med Dinosaur Bar-B-Que og Pineapple & Patrón men det fortjener vist sit eget blogindlæg, så mere om det senere.

Parklife, 636 Degraw Street, Brooklyn, New York