New York: ROKC – Ramen og Cocktails i Harlem

ROKC, ramen and cocktails in Harlem, New York

Jeg er altid på udkig efter nye ramen-steder, så selvom ROKC ligger langt, langt væk (mellem 140th &141st Street i Harlem), så var min nysgerrighed med det samme vakt, da Ana nævnte ROKC forleden. Det lød som et sted, jeg bare måtte besøge!

Et par dage senere tog Ana og jeg derfor til Harlem, hvor vi mødtes med L til Ramen og Cocktails, R’et og C’et i ROKC (Ramen Oysters Kitchen Cocktails).

Jeg plejer at foretrække ramen med gris som basis, men L foreslog at jeg prøvede deres chicken miso ramen. Det var en lækker cremet suppe med en ret markant kyllingesmag, helt på niveau med det man får på de bedre ramen-steder i Tokyo, og jeg var imponeret.

I Japan indgår der for det meste et blødkogt æg når man bestiller ramen, men i New York betaler man mange steder ekstra for dette, og det var også tilfældet hos ROKC. Nu er ramen jo ikke ramen uden ægget, så det var der ingen vej udenom. Til gengæld var chili-olien gratis og man kunne tage så meget man havde lyst fra de små krukker på bordene.

Øl er normalt mit førstevalg til ramen, men på ROKC er de kendte for deres ekstravagante cocktails og dygtige bartendere, så jeg afveg fra ølprincippet og bestilte en fantastisk bourbon-cocktail ved navn Smoke. En af gæsterne ved nabobordet fik en fantastisk flot cocktail i en lyspære, og lidt detektivarbejde afslørede, at der var tale om Flower, en a ROKC’s mest populære kreationer. Den skal jeg prøve næste gang.

ROKC, 3452 Broadway (between 140th & 141st Street), Harlem, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Mitzie Mee Shop