fbpx

Bangkok: Octave – Rooftopbaren på Marriott

by Sanne
Octave, Bangkok rooftop bar

Octave er rooftop-baren på Marriott Hotel i Thonglor. Baren er meget populær blandt byens expats, så hvis man ikke er der lige når de åbner kl. 17:00, kan det være svært at finde et godt bord at nyde solnedgangen fra.

I lobbyen tager man elevatoren op til 45. Etage. Derfra skifter man til en anden elevator, som man tager op til 48. Etage. For at komme op til rooftop-baren og den virkelig fantastiske udsigt, går man en trappe op til hvad der svarer til 49. Etage.

En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Octave er, at det ikke kun er turister, der hænger i baren. Atmosfæren er hip, urban og international, og deres cocktails er stærke med masser af saft og kraft. Fra baren har man frit udsyn over hele Bangkok, så husk at tage kameraet med.

Octave er en af mine absolutte rooftop-darlings, så da Rikke var i Bangkok skulle jeg selvfølgelig introducere hende til hvad der let kunne være Bangkoks bedste bar. Hun var helt vild med både udsigt og drinks, som I kan se i videoen nedenfor:)


Octave, Bangkok Marriott Hotel Sukhumvit, 2 Sukhumvit Road Soi 57, Thonglor, Bangkok, Tlf: +66-2-7970000, Åbningstider: Man-Søn: 17:00-2:00, Nærmeste BTS: Thong Lo, Bedst for: Solnedgang, Happy Hour, Cocktails med udsigt.


Flere indlæg