fbpx

Opskrift: Karen Volf Kræmmerhuse med Eton Mess

by Sanne

dessert cones, Karen Volf, Denmark

//Kræmmerhuse sponsoreret af Karen Volf//

 

Kræmmerhuse med flødeskum er en skøn dessert her om sommeren, og snyder man lidt og bruger færdiglavede kræmmerhuse, så tager det ikke mere end 10 minutter at tilberede dem.

Jeg har blandet jordbær og marengs i flødeskummet, som vel så egentlig bliver til den klassiske engelske dessert Eton Mess. Her er opskriften:

Kræmmerhuse med Eton Mess

¼ liter fløde

10 jordbær

10 marengstoppe

10 kræmmerhuse

 

Sådan gør du:

Pisk fløden til skum og sæt den i køleskabet.

Mas jordbærrene med en gaffel. Husk at gemme nogle stykker til dekoration.

Knus marengstoppene groft. Jeg synes det er lettest gjort med en stor kniv.

Bland jordbær, marengs og flødeskum. Fyld massen i kræmmerhusene med en teske.

Kræmmerhusene skal spises umiddelbart efter at man har lavet dem, for ellers ”smelter” flødeskummet og vaflerne bliver bløde.

 

Man kan selvfølgelig også bruge andre bær end jordbær, og flødeskummen kan erstattes med

softice. Jeg har brugt dessertkræmmerhusene fra Karen Volf, men vil man kaste sig ud i at lave sine egne, så findes der flere opskrifter på nettet. Dette gælder selvfølgelig også marengsene, bare spørg Google:)

 

 

 

Flere indlæg