fbpx
Home » Dubai Blog » Projeto Açaí – Brasiliansk morgenmad i Dubai Marina

Projeto Açaí – Brasiliansk morgenmad i Dubai Marina

by Sanne
Projeto Acai, Dubai Marina

Projeto Açaí er en ny morgenmadsfavorit i Dubai Marina. Udover virkelig gode açaí bowls har de nemlig også tapiocas, som jeg takket være Ana fik øjnene op for, og som jeg ikke har set andre steder i Dubai. Desværre tager det ofte en krig før maden ankommer, når man bestiller online, men det ventetiden værd, for kvaliteten er altid i top, og maden ser lækker ud og smager fantastisk. Jeg plejer at bestille deres menu, som består af en lille açaí bowl, en tapioca og en juice for 75AED, og så spiser jeg açaí bowl’en til morgenmad og tapiocaen til frokost.

Projeto Açaí ligger lige ovre på den anden side af gaden, så en dag besluttede jeg mig for at gå derned for at se, om det mon ville tage lige så lang tid at få maden, hvis man spiste på caféen. Det gjorde det, for der godt travlt i butikken omkring frokosttid, og budene fra Deliveroo (et madudbringningsfirma) stod i lang kø udenfor. Overvejer du at bestille fra Projeto Açaí så kan det derfor anbefales at undgå at bestille lige omkring frokosttid, med mindre du ikke har noget imod at vente de 30-40 minutter det typisk tager.

Da vi spiste på Projeto Açaí bestilte vi den sædvanlige menu, og så lige en omgang tapioca-pandekager med bær og hjemmelavet peanut butter. Pandekagerne var virkelig gode, og helt sikkert noget jeg kunne tænke mig at bestille som take-away en anden dag.

Her er det jeg plejer at bestille:

Tapioca med hummus og guacamole. Alle deres tapiocaer er dog rigtig gode og har en lille smule friskhakket chili, som giver dem et skønt kick.

Açaí Bowl med jordbær, granola og peanutbutter. Deres hjemmelavede peanutbutter er fantastisk, så den skal du prøve, hvis du bestiller derfra.

Frisk ananasjuice eller cappuccino. Kaffen hos Projeto Açaí er rigtig god, så det er altid svært at vælge om man skal have juice eller kaffe.


Projeto Açaí, Al Hubob Street, Dubai Marina

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

You may also like