fbpx

Spice Market – New York Restauranter

by Sanne
Spice Market,New York

Jeg er en stor fan af konceptet med at trille direkte fra restauranten og ud i nattelivet, for hvad er bedre end at starte en aften i byen med en lækker middag flankeret af gode cocktails både inden og efter? Spice Market er derfor en selvskreven favorit, som desuden har en beliggenhed midt i New Yorks nattelivscentrum, Meatpacking District, med Gansevoort Hotel som genbo.

Sådan et nabolag plejer i mange tilfælde at være ensbetydende med halvdårlig mad til skyhøje priser, men dette er heldigvis ikke tilfældet for Spice Market. Det er stjernekokken Jean-Georges Vongerichten der står bag konceptet, og menuen er et mix af sydøstasiatiske retter til forholdsvist fornuftige priser.

De fleste hovedretter koster 20-30USD, men i stedet for en hovedret plejer jeg at bestille 2-3 stykker af de lækre appetizers i stedet. Maden serveres i en lind strøm i takt med, at den bliver færdig og placeres midt på bordet, Asian-style, så alle kan smage. Restauranten er enorm med højt til loftet og søjler hist og her, men alligevel hyggelig og fyldt med masser af små hyggelige kroge samt et stort bar-område.

• De fleste fortsætter ud i Meatpacking’s natteliv efter Spice Market, så stemningen er høj, og folk er pænt klædt på. I weekenderne ville jeg bestille bord på Spice Market til sen aftensmad omkring kl. 20:00-21:00