fbpx

Tokyo: En dag på Odaiba

by Sanne
Odaiba Beach, Tokyo

Midt i Tokyo Bay finder man den kunstige ø Odaiba. Her kan man fordrive tiden med typiske japanske dyder så som shopping og underholdning, eller en gåtur langs vandkanten. Hvis man troede at Frihedsgudinden var forbeholdt USA tager man fejl. Tokyos egen kopi af den kendte statue står nemlig solidt placeret ud til vandet med den smukke Rainbow bridge i baggrunden.

Da jeg var der virkede øen en smule øde og forladt, men efter sigende skulle den blomstre op i weekenderne, hvor mange Tokyoboer tager på udflugt til Odaiba. Der er flere store shoppingcentre på øen og gode forbindelser med Yurikamome toget som kører en stor del af strækningen over jorden med panoramaudsigt over Tokyo. Der er således gode muligheder for at tage nogle rigtig fine billeder om aftenen.

En af de mest kendte bygninger på Odaiba er Fuji Television hovedkvarteret, som mest af alt ligner en rumstation. Her kan man købe souvenirs samt besøge udsigtsposten, hvorfra man på en god dag skulle kunne se Mt. Fuji.

Flere indlæg