fbpx

Trader Vic’s – Dubai Natteliv

by Sanne
Trader Vic's Dubai

Der findes flere Trader Vic’s i Dubai, men der er ingen tvivl om, at den i Madinat Jumeirah er den mest populære. Den attraktive beliggenhed ved vandet, levende salsamusik, samt de kulørte og meget stærke cocktails gør Trader Vic’s til lidt af en magnet blandt både turister og expats.

Trader Vic’s er opdelt i et restaurantafsnit og et barafsnit, som dog også har borde. Hvis man vil sidde ved de gode borde udenfor, skal man bestille minimum en hovedret pr. person, men da maden er ret dyr og ikke noget særligt, kan jeg anbefale, at man koncentrerer sig om alle de lækre cocktails i stedet for.

Hvis man ikke skal op næste morgen, bliver man nødt til at prøve Tiki Puka Puka. Denne røde slush ice-agtige djævel af en killer-cocktail kan gøre de fleste runde om fødderne og er berømt og berygtet i hele Dubai.

Trader Vics er et ret laid-back sted, men beliggenheden i flotte Madinat Jumeirah betyder, at de fleste klæder sig lidt pænt på. Den officielle dress code er smart casual, og shorts er ikke tilladt for mænd. Man kan sagtens tilbringe en hel aften på Trader Vics, men det er ofte først efter klokken 22.00, at folk begynder at strømme til.

• I hverdagene er der forskellige happy hour tilbud tidligt på aftenen.

• Cocktails koster ca. 40dhs, og de er både store og stærke.

Trader Vic’s Madinat Jumeirah, Souk Madinat Jumeirah, Dubai

Flere indlæg