fbpx

Wine Connection – Vinbar i Bangkok

by Sanne
Wine Connection, vinbar in Bangkok

Wine Connection startede med at være en vinhandel/vinimportør, men nu inkluderer imperiet også vinbarer over hele byen. Wine Connections vin- og tapasbar i Rain Hill var dog den første som åbnede, og det er stadigvæk en af de mest populære filialer blandt expats såvel som lokale vinelskere.

Vin plejede at være enormt dyrt i Thailand, men de seneste par år er priserne bestemt blevet mere overkommelige. Wine Connection har spillet en væsentlig rolle i dette, og firmet er i dag en af de mest toneangivende aktører på den Thailandske vinbarsscene og successen kan primært tilskrives rimelige priser og god beliggenhed. Et glas af husets rødvin kan på Wine Connection kan fås for så lidt som 100THB. Det finder man altså ikke billigere i Bangkok.

Wine Connection serverer også tapas og bistromad. Hovedretterne ligger omkring 150-300THB, så selvom maden er ret gennemsnitlig og deres tapas ikke smager særlig meget af Spanien, så ender jeg alligevel altid med at bestille noget at spise.

Wine Connection vågner for alvor til live fredag og lørdag aften, hvor mange kigger forbi for at spise sen aftensmad og drikke vin, så hvis det er en af disse dage, du har i tankerne, kan det være en god idé at bestille bord i forvejen. Wine Connection kan godt se afskrækkende fancy ud, men både betjeningen og klientellet er faktisk ret afslappet. I weekenden klæder specielt de lokale bargæster sig dog ret pænt på.

•  Der ligger også en Wine Connection vinbutik inde i Rain Hill centeret, så det er her man skal købe proviant til hotelrummet.

• Wine Connection ligger cirka halvvejs mellem Phrom Phong og Thong Lo BTS. Det er lidt for langt at gå i høje hæle, så tag en taxi eller lad stiletterne blive hjemme.


Wine Connection, Rain Hill GF, Sukhumvit Soi 47, Bangkok

Flere indlæg