fbpx
Home » Zurich » Zurich Restauranter » Zürich: Middag på Josef – Hip men hyggelig

Zürich: Middag på Josef – Hip men hyggelig

by Sanne
Josef i Zürich

Første aften i Zürich var vi på Josef, som er en hip restaurant i det gamle industrikvarter Zürich West, som i dag er et af de mest trendy områder i Zürich. Man sammensætter selv sit måltid fra et udvalg af forskellige småretter, og 3 retter koster 53CHF. Det er billigt for Zürich, med tanke på at Josef er en af den slags über-smarte steder, som sagtens kunne slippe af sted med at være meget dyrere.

Schweizerne er stolte over deres hjemmeavlede frugt, grøntsager og køer, og det kan man godt forstå. Specielt schweizisk kød er nemlig i en klasse for sig, og noget man ikke må gå glip af. I menuen på restauranterne er det ofte markeret med et ”CH” hvis ingredienserne er Made in Switzerland.

På Josef fik jeg schweizisk bøftatar, og det smagte så englene sang og stjernerne dansede. Superfedt at de ikke havde blandet alt for mange andre ting i tataren, så man kunne nyde den rene smag af det fantastiske kød. De schweiziske køer smager nemlig rigtig godt, og min oksetatar blev hurtigt angrebet fra alle sider.

Den grillede blæksprutte var ikke fra Schweiz, men gjorde på trods af dette fin figur på tallerkenen og smagte udmærket. Josef slap også godt af sted med det Onsen Egg, der fulgte efter, selvom jeg gerne ville have set ægget spille en mere central rolle. Det druknede nemlig lidt i den gule mos og alle de ristede brødkrummer, hvilket var en skam, da det var perfekt tilberedt.

Vi fik en af de billigste vine på menuen, og den var lidt for sød og ikke noget, jeg ville bestille igen. Den fyldte dog sit formål, og i slutningen af måltidet var vi alle sammen klar til tequila. Når jeg rejser med AC er tequila den første aften en fast tradition, som der ikke kan pilles ved og Myrvete måtte bare hoppe med på vognen og bukke under for gruppepresset:)


Josef, Gasometerstrasse 24, Zurich

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

You may also like