fbpx

Zürich: Middag på Maison Manesse

by Sanne
Maison Manesse, Zurich

Maison Manesse var en af de restauranter, der stod allerøverst på min ønskeliste for vores seneste besøg i Zürich. Jeg prøvede at bestille bord, men fik en mail tilbage om, at restauranten var fuldbooket den aften, og at jeg ville høre nærmere, hvis der var plads. Jeg hørte ingenting, så jeg havde egentlig droppet det og var begyndt at lede efter andre steder. Dog besluttede jeg mig alligevel for at give det en sidste chance og ringede ind til restauranten, og til min store begejstring viste det sig, at de lige havde fået en afbestilling, så de havde alligevel havde et bord til os lørdag aften.

På GoogleMaps så det ud som om Maison Manesse kun var en hurtig gåtur fra vores hotel, men I virkeligheden var det lidt af en udflugt. På et tidspunkt begyndte det at regne, og så for vi også vild oppe i området omkring Google’s kontor….Google, af alle steder! Da vi endelig kom til restauranten havde vi begge to brug for noget at komme os på, så vi bestilte hver sin infused gin på størrelse med et akvarie. Så var vi klar til at kigge på menuen.

Tastingmenuen kom i en udgave med samt uden kød, men vi kunne ikke beslutte os, da der både var kødretter og vegetariske retter på menuen, som vi gerne ville smage, så til sidst valgte vi at bestille a la carte. Og sikke et måltid. Poul holder fast ved, at det er det bedste måltid, han har fået i år, mens den uden tvivl hører til blandt top 3 af mine favoritter.

Før maden blev serveret fik vi hver sin szechuan button at tygge på. Det er en blomst, der får dine smagsløg til at gå bananas og giver dig de vildeste smagsindtryk. Jeg har tidligere fået den sammen med den berømte (og berygtede) Verbena drink på Chandelier i Las Vegas, så jeg var forberedt, men der gik lige nogle minutter, hvor Poul så helt forkert ud i hovedet.

Her er det vi spiste:

Baby artichoke and olive: “Olivenen” var faktisk en rekonstrueret oliven med en geleagtig konsistens. En lækker snack at starte med.

Beetroot with goat cheese and chia seed pudding, fermented pear and fennel.

Lidt kedelig. Jeg syntes at gedeosten var alt for anonym, og ville have foretrukket en skarpere variant.

Pumpkin gnocchi with porcini, candied pumpkin seeds and foraged herbs.

Fantastisk vegetarisk ret.

Venison entrecote with celeriac, trevisano, blackberries and chocolate.

Chokoladen og brombærrene smagte skønt sammen med det perfekt tilberedte stykke kød.

Lobster tail with Jerusalem artichoke chutney, white peach and yabby mayo.

Hummer er altid lækkert, og Maison Manesse havde virkelig gjort sig umage.

DIY Black tea and bergamot marshmallows

Supersjov idé!

Swiss cheese board and chutneys

Ostene var lidt for stærke for mig, men Poul slugte dem råt.

Compressed melons with soya yogurt, champagne and sandthorn granité.

Den eneste ret, som faldt igennem. Ikke særligt køn, og lidt kikset på en 90’er-agtig måde. Melonen og champagnen fungerede ikke sammen, og jeg fortrød, at jeg ikke havde bestilt chokoladetærten i stedet.

Maison Manesse har en Michelinstjerne (2017), men restauranten er dejligt casual, og personalet er søde og rare og ikke bange for at komme med deres egne anbefalinger. Da Poul spurgte hvilken vin han skulle vælge til sin ost, blev der svaret uden latenstid og med så meget overbevisning, at vi ikke et sekund var i tvivl om, at det rent faktisk var den vin, som vores tjener ville bestille, hvis hun selv var gæst i restauranten. Fantastisk sted! Jeg kommer helt sikkert tilbage.


Maison Manesse, Hopfenstrasse 2, Zurich, Tlf: +41 44 4620101


Flere indlæg