fbpx

En weekend i Zürich – Sorell Hotel Seidenhof

by Sanne
Sorell Hotel Seidenhof

Denne weekend gik turen til Zürich sammen med AC og Myrvete. Det er blevet til en del Zürich-rejser på det seneste, men det er virkelig en skøn by. Vejret kunne nu godt have været bedre, for det stod ned i stænger fra vi kom og til vi tog afsted.

Vi ankom med 3 forskellige fly fredag eftermiddag, og både AC og Myrvete var forsinket, så jeg tog i forvejen ind til byen og checkede ind på hotellet. Denne gang boede vi på Sorell Seidenhof, der ligger lige overfor Glockenhof, hvor jeg tidligere har boet. Jeg ville gerne have booket Glockenhof igen, men med 3 personer på værelset blev det ret dyrt, så det blev Seidenhof i stedet.

Værelset var ret stort, så selv med en ekstraseng på rummet, havde vi masser af plads. I går sov vi over os og missede morgenmaden, men i morges kom vi ned i tide. Morgenmad var inkluderet i værelsesprisen, og det var en udmærket buffet. Måske ikke så fancy som på Glockenhof, men stadigvæk langt bedre, end man ville forvente med tanke på at den indgik i prisen. Værelset var dejligt stille og havde mørklægningsgardiner, hvilket måske kan forklare, hvorfor vi sov så længe. Der var også en Nespresso-maskine, så vi kunne lave kaffe til vores medbragte Baileys.

3 flasker med danskvand ventede på værelset, og da vi checkede ud blev vi også tilbudt hver sin flaske vand til rejsen, hvilket jeg synes var en rigtig fin detalje. Jeg savnede dog det lille stykke chokolade på puden, som der har været på alle de andre hoteller, jeg har boet på i Zürich. Nu er vi jo i Schweiz, så chokolade burde jo næsten være fast inventar:)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

You may also like